Interview

When Saints Go Machine – Til dansegulvet og til tandbørstningen

Skrevet af Signe Palsøe

When Saints Go Machine opstod for små to år siden af en fælles ambition om at skabe interessant klubmusik, og debuten er nu på trapperne. Undertoner har spurgt ind til bandets identitet, målrettethed, ambitioner og det at have hjernen med på klub

I sommeren 2007 satte de fire barndomsvenner Silas Moldenhawer, Jonas Kenton, Simon Muschinsky og Nikolaj Manuel Vonsild sig for at starte et band. When Saints Go Machine var dannet, og til sommer er de klar med deres første langspiller, der udgives på EMI. Siden sidste års selvbetitlede debut-ep, hvorfra især singlen “Kids on Vacation” har været en hyppig gæst på P3’s sendeflade, har der altså været en heftig aktivitet i bandet, hvor der ikke har været plads til de store, kunstneriske tænkepauser. Den korte tid, When Saints Go Machine har haft til at modnes i, har bandet dog på intet tidspunkt opfattet som en hæmsko for at finde deres kreative og identitetsmæssige niche:

Foto: Mads Perch

Foto: Mads Perch

»Nogen er vokset op og har spillet sammen altid og har derved fundet frem til deres lyd. Andre er vokset op og har spillet sammen hele livet, uden at de har fundet noget. Vi har helt klart brugt noget tid på at finde ud af, hvordan vi bedst kunne lege sammen ved bare at smide en masse idéer i heksekedlen, og så se hvad der skete. Men vores album er både mere gennemtænkt og mere umiddelbart end vores ep. Jeg tror ikke, vi på noget tidspunkt vil blive ramt af identitetsmæssige problemer, da det oftest rammer folk, når de står stille, og det har vi bestemt ikke gjort.«

En anden grund til bandets målrettethed er da også, at de har arbejdet ud fra et oprindeligt dogme om at skabe noget mere interessant, elektronisk popmusik, end det scenen ellers har at byde på. Selvom det har været et hårdt arbejde fra begyndelsen, så bandet det som en hjælp at have et fælles mål som udgangspunkt. Denne målsætning har dog ikke været med til at hæmme de fire venner i at udforske deres lyd og prøve nye områder af:
»Det var lettere at arbejde sammen efter det enkle dogme at lave ’klub-pop’. Nu da vi har brugt så meget tid på at lytte til hinanden og spille sammen, er snakken om hvad, When Saints Go Machine er for en størrelse, forstummet. Vi kender hinandens forcer og ved nogenlunde, hvad vi kan forvente, de andre leverer. Det er slut med at snakke om genrebetegnelser som udgangspunkt for, hvilken retning vi skal bevæge os i. Vi laver bare, hvad vi har lyst til.«

Bandet mener da også, at kendskabet til hinandens styrker og lysten til at eksperimentere har bragt dem i en anden retning, end deres udgangspunkt oprindeligt ville have ført dem i. Ep’en, en stor interesse for at remixe gruppens numre og ikke mindst anderkendelsen ved at vinde P3’s talentpris for nye, danske bands har givet gruppen blod på tanden og lyst til at prøve nye grænser af:
»Jeg vil umiddelbart sige, at vi tør gå længere end andre, uden at være bange for at nogen vil synes, at vores musik er for poppet eller for skæv […] Vores lyd har ændret sig en hel del siden sidste år, så vores musik vil kunne fungere i mange sammenhænge, inklusiv en tur på dansegulvet og en tandbørstning med tømmermænd dagen efter.«

Skæve inspirationer, bredt publikum
When Saints Go MachineDette kommer vi for alvor til at kunne afprøve, når bandet til sommer udsender deres første langspiller, som angiveligt vil rumme elementer, der appellerer til hoved såvel som fødder. Bandet beskriver selv pladen som »en sammensætning af numre fra forskellige verdener af stemninger og genrer fortolket på vores præmisser« og nævner da også inspirationer så forskellige som Morissey, Nick Cave og techno. En mængde forskellige elementer, som bandet også ynder indlemme i deres liveoptrædener:
»Vi elsker at spille de kluborienterede numre, fordi der opstår en helt speciel energi og fællesskabsfølelse med publikum. Men vi sætter også stor pris på at spille numre, som vægter den gode melodi eller et drømmende tekstunivers højere. For os er det vigtigt, at der er en god dynamik mellem numrene, som får klubfolket til at drømme og får folk, som normalt ikke kommer på klubben, til at danse.«

Samtidig har interessen for at remixe bandets numre givet en ny, kærkommen form for opmærksomhed, som har været en god måde at udbrede kendskabet til originalversionerne på:
»Vi oplevede selvfølgelig en stigende interesse, dels herhjemme, men også fra udlandet, efter en del af vores remixes havde floreret på nogle af de store blogs og var blevet spillet en hel del på klubber rundt om i verden. Et remix er en god måde at gøre opmærksom på sig selv, da mange dj’s, der har en meget stram profil, aldrig ville have spillet en original, hvis der ikke var blevet lavet et mix af den. Efterfølgende er der selvfølgelig også mange, som hører originalerne. På den måde kan man også få folk uden for ens målgruppe til at lytte begejstret med.«

Og netop ideen om at ramme den brede skare er en målsætning, bandet endnu ser som en grundpille i deres arbejde, selvom andre visioner og ambitioner har ændret sig:
»Vi har altid haft det dogme, at vores musik er til en bred målgruppe og ikke kun skulle kunne fungere på dansegulvet. Vi betragter vores musik som pop, som mange skal have en chance for at kunne forstå.«

Deltag i debat