Plader

Abstract Rude: Rejuvenation

Skrevet af Christian Klauber

Abstract Rude leverer på Rejuvenation oplysende, skarptskåret og intellektuel ordekvilibrisme på ekstremt højt niveau, men desværre følger beatene ikke helt med. Det holder ham et skridt fra tronen.

Rejuvenation. I min engelsk-dansk-ordbog står der, at det kan oversættes til foryngelse. På det store internet fortæller Wikipedia mig, at der er hele tre interessante betydninger i relation til Abstract Rudes første album i seks år: Det kan betyde foryngelse, det er et funkalbum fra 1974 af The Meters, og så kan det faktisk også være betegnelsen for det at sænke det grundniveau, en flod flyder ned til. Ikke ret meget af det er nødvendigvis interessant i en større kontekst, men at der er så mange forskellige betydninger af pladetitlen, giver første fingerpeg om Abstract Rudes sproglige ekvilibrisme.

For på Rejuvenation er det i den grad en ekstremt kreativ brug af sproget, der fascinerer. Beatene og produktionerne er ikke så overrumplende, dominerende og »orv, prøv lige at tjekke det her beat ud«-agtige, som det ellers mange gange er tilfældet i moderne, alternativ hiphop. Ofte er det bare et relativt simpelt, funky (R’n’B)-beat, evt. med lidt kor, klaver eller strygere osv., der gør det ud for den flodbund, som Abstract Rude og de respektive gæsterappere (heriblandt Aceyalone og Busdriver) kan lade deres flow-flod flyde ud over.

Og det er faktisk noget af en oplevelse at rafte ned ad Abstract Rudes flod. Indimellem går det rigtig stærkt, andre gange sættes tempoet ned, og man får tid til at dvæle ved lyrikken og temaerne, for Rudes flow er distinkt, og hvert ord trænger klart igennem. Stærkest i billedet står titelnummeret, ikke mindst fordi det udviser en imponerende intertekstualitet (tilgiv mig for de lange citerede passager, men her er virkelig INDHOLD, lyt evt. med her på 1.56): »My rhetoric’s filled with predicates / including subjects / my pronouns build for the I & you / to use the judgment / my adverbial clause / supports my course of action / my prepositional phrase will / add many more attachments / when paragraphs get life – sentences do time / hard times heavy rhymes in every line.«

Og det er ikke bare praleri. Der er faktisk tunge rim i hver linje. Og generelt er hver enkelt sang teksttung på et niveau, der minder mig om de udfordringer, der f.eks. er hos Aesop Rock (om end Abstract Rude ikke når helt derop). Det er vittigt, skarptskåret og intellektuelt. F.eks. det imponerende kynisk observerende “Sadly Ever After”, der vender udtrykket ‘happily ever after’ og fortæller en af de mest triste historier om en families forfald, jeg har hørt i lang tid, set fra hver af de tre implicerede parters synspunkt.

En anden perle er “TV Show”, der på imponerende vis kommer igennem et hav af amerikanske tv-serier, tv-fænomener og referencer hertil, men samtidig på effektiv vis får formidlet, at livet – på trods af alle de serier, der kunne tyde på det modsatte – ikke er et tv-show: »Better own you something / that’s What Happening Now / it’s A Different World than you’re used to / you must know / most of us don’t grow up like the Huxtables.« Eller hvad med: »Disregard authority and in jail you’re tossed / you’ll end up in Night Court fighting L.A. Law / singing Hill Street Blues NYPD Blue / Honeymooning and Moonlighting on job too.« På mange måder er det nummer faktisk – og nu tager jeg måske munden for fuld i min begejstring – et studie i amerikansk populærkultur, der er universitetet værdigt, bare gjort the hip hop way. Og så har jeg ikke nævnt en tredje perle, “Parables”, hvor Abstract Rude tager fat i nogle af de lignelser, de fleste kender, f.eks. “Peter og Ulven” og historien om kaninen og skildpadden, der skulle løbe om kap, og sætter dem ind i nye og overraskende kontekster.

På Rapreviews.com har de den tilgang til hiphopanmeldelser, at de vurderer beats og lyrik hver for sig, hvorefter de giver en samlet karakter. Jeg må indrømme, at jeg helt generelt er skeptisk over for den tilgang, da en plade bør vurderes som en samlet enhed. Men i tilfældet Abstract Rude og Rejuvenation giver tilgangen mening. Her er lyrikken nemlig skarptskåren, intellektuel og udfordrende, ja, faktisk er den decideret mesterlig – det er en udsøgt fornøjelse og til tider lærerigt at dykke ned i teksterne. Produktionen derimod er ikke meget mere end udmærket og kun en smule over average. Derfor kan karakteren heller ikke blive helt så mesterlig, som lyrikken egentlig fortjener, men må nøjes med at være et skridt fra det absolutte.

★★★★★☆
[audio:http://www.rhymesayers.com/radio/audio/Rejuvenation.mp3]

Deltag i debat