Nyheder

Animal Collective optræder live på Letterman

Nu har de værste bølger omkring Animal Collective efterhånden lagt sig efter de udgav det (med rette) meget priste album Merriweather Post Pavilion. Nu har de den gyldne mulighed, at de selv kan vælge, om de vil blive i medievælten, eller om de vil trække sig ud igen.

Det første lader til at være tilfældet; i hvert fald optrådte de i torsdags på landsdækkende amerikansk tv. Og det var ikke i hvilket som helst program, men på Letterman komplet med et par subtile tilsvininger fra hans side (selvom han jo har lidt ret angående coveret).

De tre fyre (Deakin vender tilbage til sommer) valgte at spille det meget lettilgængelige nummer “Summertime Clothes”. Et rigtigt godt nummer som nok skal give dem endnu flere lyttere, og det er jo kun godt. Alligevel synes det som en lidt kedelig løsning, og de fjollede dansere i baggrunden virker alt for påtaget anderledes (hvem sagde Pitchfork-segment?) Næ, sjovere var det, da de efter udgivelsen af “Strawberry Jam” tog røven på alle og spillede “#1” på Late Night with Conan O’Brien:

Vurder selv, om Animal Collective har nået deres populære højdepunkt:

Om skribenten

Christoffer Basse Eriksen

 

Biografi:

Studerende ved Idehistorie på Århus Universitet.

 

Hører i øjeblikket:
Atlas Sound: Logos

- Bradford Cox er en lille popdjævel, det er hvad han er. "Walkabout", "Shelia" og "Quick Canal" er alle tre mesterlige numre på et album af utroligt høj kvalitet.

 

Bill Fay: Still Some Light
-
Jeg har, på trods af mine kun 20 somre, ventet på dette album siden 1971, hvor mesterværket Time of the Last Persecution udkom. Still Some Light er en stor samling sange af meget samme lyd. Åbneren "My Eyes Open" er tårepersende smuk, og der er flere perler at finde, jeg skal bare lige have lidt tid.

 

A Sunny Day in Glasgow: Ashes Grammar

- Overset, overset album fra 2009. På en gang svævende og konkret, rum og melodi. "Close Chorus" er et instant hit!

 

Current 93 - Soft Black Stars

- Der roterer altid en C93-skive hjemme ved mig. For tiden er det den her. Ensformig, ja, fantastisk, ja!

 

Bill Callahan: Sometimes I Wish We Were an Eagle

- Et favoritalbum herhjemme. Hvert nummer er en perle, Callahans stemme er så helt vildt rig, og så er jeg fortabt i sætningen: "I used to be darker, then I got lighter, then I got dark again".

 

Fem favoritalbums:
Animal Collective: Feels
Bill Fay: Time of the Last Persecution
Justin Rutledge: No Never Alone
Beach Boys: Pet Sounds
Bob Dylan: Blood on the Tracks

Skriv et svar

boeger