K¿b Among Relatives pŒ iTunes
Forsiden » Nyheder Abonnér

Deerhoof, St. Vincent og Zu kommer til Roskilde Festival

Af Kim Elgaard Andersen | 20.05.09 | Ingen kommentarer |  Del denne side | Tags: , , , , , ,

Charmerende avantpop og støjende freejazz til årets Roskilde Festival

Deerhoof kan ikke vente med at komme ud på dyrskuepladsen.

Deerhoof kan ikke vente med at komme ud på dyrskuepladsen.

Som vi skrev i vores konkurrence om at vinde billet til Roskilde Festival 2009, så er programmet næsten færdigt, men også kun næsten. Dvs., at der løbende stadig kommer flere navne til. I dag er der således blevet tilføjet tre navne, der bestemt er med til at højne niveauet på festivalen.

Amerikanske Deerhoof med den charmerende japanske forsanger Satomi Matsuzaki i front kommer nemlig til festivalpladsen med deres skæve artpop, man blandt andet kunne opleve på sidste års Offend Maggie. De er kendt for at være en live-oplevelse af format, så der er bestemt noget at glæde sig over.

Et andet popbrag, der elsker at udfordre sin lytter, er St. Vincent, der i 2007 udgav Marry Me og lige har udgivet et nyt album kaldet Actor. Hun forstår at arrangere sine sange, og derfor kan man kun håbe på, at hun tager et stort band med på Roskilde, så hendes sange rigtig kan folde sig ud.

I det noget mere udfordrende stilleje ligger italienske Zu, der balancerer mellem hektisk freejazz og tung noiserock. Bandet har arbejdet sammen med jazzmusikeren Mats Gustafsson, der spillede med Sonic Youth på Roskilde Festival i 2005. En optagelse, der blev udgivet i Sonic Youths SYR-serie kaldet Andre Sider Af Sonic Youth. Hvis man overværede den koncert, har man en god fornemmelse af, hvor vi er henne af: Vær forberedt på en ekstremt larmende og intens oplevelse.


Skriv en kommentar!

Tilføj din kommentar nedenfor, eller trackback fra din egen side. Du kan også abonnere på kommentarer via RSS.

Vær rar. Hold det sobert. Hold dig til emnet. Ingen spam.

Tags i kommentarer:
Du kan bruge de mest almindelige html-tags i kommentarfeltet. Eksempelvis a href, b, strong, i og cite. Links bliver dannet automatisk, så bare link løs.

Undertoner.dk bruger Gravatars. For at få din egen, globalt genkendte avatar, så meld dig til hos Gravatar.