Koncerter

Oh No Ono, 14.05.09, Pumpehuset, København

Skrevet af Signe Palsøe

Det var en blandet fornøjelse at overvære Oh No Onos første koncert på deres nystartede tour. Selvom bandet fik masser af gode vibrationer fra publikum, fremstod koncerten som en fragmenteret oplevelse, der sjældent lod musikken leve sit eget liv.

Fotos: Sara Jeffries, LiveShot.dk

Måske er det bare mig, der er gammel og sur. Hvis du er ung og glad, bør du måske slet ikke læse denne anmeldelse. Og det er du med stor sandsynlighed, for der var rigtig mange unge og glade mennesker til Oh No Onos første stop på deres tour. Det første, der slog mig, var da også, hvor fragmenteret et publikum, der var mødt op. Ved koncertens begyndelse var publikum på udtalt vis opdelt i tre separate bræmmer hen over gulvet i Pumpehuset, med en stor flok teenagepiger forrest, Frederik Thaae i midten og en broget skare af blandet godtfolk med seriøse miner bagerst i salen.

Og det er vel i grunden meget sigende for Oh No Onos musikalske profil. Det nu fem mand høje orkester har foretaget lidt af en musikalsk U-vending, siden de første gang lod høre fra sig i 2005. Bandet spiller endnu popmusik ledsaget af en kastratstemme, der kan få enhver teenagepige til at falde i svime, men hvor deres første udgivelser var præget af tempo, omskiftelighed og smølfe-feeling, er deres nyeste album, Eggs, en anderledes luftig, psykedelisk og ligefrem småalvorlig popsag. Et overraskende og yderst klædeligt retningsskift, der tegner lovende for bandets musikalske fremtid.

Alligevel var det komplikationerne ved dette pludselige genreskift, der virkede som den største hæmsko denne aften, for det var ikke kun publikums profil, der syntes splittet, men også deres musikalske præferencer. Forrest i salen var jublen størt, når de ældre og mere pågående numre blev introduceret, og publikum var da heller ikke sene til at skråle og danse med ved disse lejligheder. Andre steder blev de nye numre varmest modtaget, og udtryksmæssigt lå bandet også og pendlede mellem disse to poler.

Det tog et par numre, før Oh No Ono havde spillet sig varme, og bandet virkede da også en smule ydmyge over den temmelig store applaus, der blev leveret fra især de forreste publikummer. Fra “Helplessly Young” løsnedes foretagendet en smule, men det, man for alvor kunne savne, var, at de fem gutter tillod sig selv at eksperimentere, trække numre i langdrag og afprøve nye områder. Alt synede umiddelbart meget strikt, og blandingen af nye og gamle numre gjorde det ikke lettere at lade sig henføre af den ene eller den anden soniske niches atmosfære.

Niveauet hævedes dog, efterhånden som koncerten skred frem, og man måtte trods alt lade sig forføre, da “Swim” og “Internet Warrior” afsluttede det egentlige set. Ironisk nok fremstod ekstranummeret “Beelitz” dog som det mest interessante indslag, selvom lyden klart var mest mudret på dette nummer, for her lod bandet endelig sig selv eksperimentere en smule med det temmelig varierede nummer, der – som så meget af bandets musik – lægger op til at blive leget med.

Som det nok fremgår, var der en smule langt mellem snapsene til torsdagens koncert, og det var ikke problemer af den samspilsmæssige type, der tyngede Oh No Ono. Koncerten var nærmere en demonstration af, at det med stor sandsynlighed ender skidt, når man forsøger at appelere til så mange segmenter af et publikum på samme tid, for det var sjældent, at musikken resulterede i noget dybereliggende end automatpilot og pigeskrig. Indrømmet, det er ikke nemt pludselig at skulle omforme sin musik, sit ry og sit image, men nu Oh No Ono har valgt at tage hul på det ambitiøse projekt, må de gennemføre det på sikker vis. Som det så ud denne aften, var det simpelthen ikke overbevisende nok, men formår de at styre sig ind på den nye kurs, skulle jeg blive særdeles overrasket, hvis ikke der er dem noget stort i vente.

★★☆☆☆☆

5 kommentarer

  • Hm.. Jeg så Oh No Ono til Spot i lørdags. Man må gå ud fra det er nogenlunde det samme sæt, det lyder i hvert fald sådan ud fra anmelderens beskrivelse.

    Jeg har dog svært ved at se at genre-differencen er så omfangsrig som påstået. Det er stadig pop musik, en mere ambitiøs af slagsen, men dog genkendeligt.

    Jeg er selv af den samme opfattelse som anmelderen, at deres album er yderst interessant og virkelig spændende. Men jeg synes sagtens man kan vende det hele om, og bruge det til Oh No Onos fordel. Til Spot koncerten ugen efter var de aldeles overbevisende. Jeg skal ikke kunne sige om det er Store Sal i Musikhusets fortjeneste i forhold til Pumpehuset, men her fungerede sættet aldeles fremragende. Koncerten var et af de absolutte højdepunkter.

    Men pointen er, at jeg synes kun spredningen i deres pop-musik er en god ting og altså ikke rodet i deres udtryk, men til gengæld virkelig meget mere alsidigt.

  • Problemet er vist vores forskellige syn på alsidighed og fragmetering, og det skulle ikke undre mig, hvis det til dels har noget med publikumsammensætningen at gøre. Som skrevet i anmeldelsen var det et vældig blandet publikum, der var mødt op i Pumpehuset, og fra der, hvor jeg stod, syntes der hele tiden at være småsnakken fra forskellige steder i mængden omkring mig – som om folk virkelig var mødt op for kun at høre “gamle Oh No Ono” eller “nye Oh No Ono”.

    På trods af det noget splittede publikum, vil jeg mene, at bandet havde kunnet redde den i land, hvis de havde været bedre til at skabe en rød tråd gennem gennem de forskelligartede numre ved f.eks. at udfordre og omforme dem en smule, og derudover bare ville lade sig selv rive med i højere grad, end tilfældet var, for jeg tror fuldt ud, det er muligt at forene de forskelligartede indslag. Jeg havde dog en oplevelse af at være til to forskellige koncerter på samme tid, hvilket gjorde, at jeg aldrig for alvor lod mig opsluge af musikken. Og det er nok mit vigtigste kriterium for en god koncert, så bedømmelsen bliver nødvendigvis under middel.

  • Helt forståeligt. Publikummet har en stor betydning, og på den led kan jeg godt følge dig. Har oplevet flere koncerter hvor folket blot er kommet for at høre de ‘hits’ fra kunstnerens gamle kataloger. Det er forfærdeligt (fx. en koncert på Train i Århus med Teitur hvor folk ævlede og kævlede indtil sange fra Teiturs første album ramte salen, og dette var fra hans nyeste album).

    Jeg vil vove pelsen og smide et link til min egen dækning af koncerten, hvis vi skal komme hinandens lidt spredte holdninger nærmere:

    http://www.musikaarhus.com/index.php?nyhed=1&id=89

    Men vi er dog enige om deres plade er god :) I Musikhuset fremstod deres show dog ret homogent og der var flere ting jeg synes fik det til at hænge sammen. For eksempel deres vokalarrangementer.

  • Ja, ‘Eggs’ er virkelig imponerende, og den har da nok også været med til at sætte mine forventninger til koncerten højt. Jeg vil give dig ret i, at de rent kvalitetsmæssigt blev indfriet, selvom det lader til, at lyden til tider har været noget mere plumret i Pumpehuset end i Musikhuset, for jeg kan godt nikke genkendende til nogle af de fine arrangementer. Det, jeg hovedsagligt anså som værende en smule problematisk, var, at koncerten syntes præget af en vis stivhed – som jeg nævnte kunne jeg have ønsket mig lidt mere leg og lir, men bandet selv virkede også noget stive i betrækket, i det mindste til en god bid inde i koncerten. Men igen – koncerten i Pumpehuset var, så vidt jeg er orienteret, første gang, de skulle præsentere det nye materiale, så lidt anspændhed er trods alt til at se igennem fingre med :) Jeg kan ikke afvise, at de har taget anderledes på tingene i Århus, hvor settet var prøvet af.

  • Jamen det er ganske sandsynligt. Jeg tror muligvis også godt jeg kan være med på at de er lidt tilbageholdne på scenen, men ikke noget jeg synes gjorde noget dårligt for deres optræden. Tværtimod. Jeg synes sådan set at de lod musikken tale for sig selv. Men Musikhuset er naturligvis også egnet til at sidde ned og kigge på en kunstner, så det faldt nok ikke så meget igennem.
    Men ja, settet er naturligvis nyt. Jeg tror også godt jeg kunne tænke mig at se en koncert i efteråret, hvor de har prøvet skidtet af mange gange. Tak for responsen dog.

Deltag i debat