Plader

Testbild!: Aquatint

Skrevet af Jakob Lisbjerg

På Testbild!’s nye album forsøger det svenske band at få cover, musik og novellen om en bibliotekar i bookleten til at gå op i en højere enhed. Det lykkes ikke rigtigt på et album, der absolut indeholder gode numre, der dog drukner i usammenhæng og en alt for lang spilletid.

Den officielle dato for udgivelsen af svenske Testbild!’s seneste album var d. 11. marts – men som der står på pladeselskabet Friendly Noises hjemmeside, så er datoen mest beregnet til pressematerialet, så det vil se mest ægte og ‘4 real’ ud for anmelderne. Det er første tegn på, at Aquatint ikke er et helt almindeligt album. På samme hjemmeside listes også navnene på de 100 personer, som forudbestilte albummet – Aquatint er nemlig første udgivelse i Friendly Noises 2009-serie, hvor selskabet hver tredje måned vil komme med en ny udgivelse, der kan være en cd, en lp eller f.eks. en plakat; og fælles for udgivelserne er, at de kun bliver realiseret, hvis 100 personer forudbestiller udgivelsen.

Aquatint er dermed udtryk for en form for DIY, der er blevet mulig med direkte distribution mellem selskab og forbruger. Efter de 300 eksemplarer af Aquatint er blevet solgt, vil albummet kun være tilgængeligt som mp3. Interessant nok er den fysiske udgivelse af Aquatint også et håndfast bevis på, hvad der sker med vores oplevelse af et album som kunstværk, hvis det udelukkende består af mp3-filer. Aquatint er en lækker digipack holdt i blå toner. Coveret indeholder ikke tekster, men en lille booklet med en novelle om en mand, der passer et lydbibliotek i en kælder under et fyrtårn. Cd’en indeholder også en kortfilm med musik og ord, og alle disse elementer gør Aquatint-udgivelsen til mere end bare musik – det er en måske snart uddød albumoplevelse, der kunne ligge i dette produkt. Der er dermed etableret en række forventninger.

Aquatint er nok ikke det bedste sted at starte for nye lyttere af Testbild!. På albummet fortsætter Petter Herbertsson og hans musikalske venner med at forene popeksperimenter og eksperimenterende pop med fiktive fortællinger. Over 68 minutter præsenteres lytteren for retropop med funklende melodilinjer, 60’er-poppede ballader og små vignetter af f.eks. knirkende gulvbrædder og drømmende xylofon-melodier.

I modsætning til tidligere album fra Testbild! er Aquatint både længere og mere usammenhængende. Helheden kan nok bedst beskrives som varm og imødekommende, men der er alligevel noget ufuldendt over udtrykket. Albummet er varieret, og de små stemningsvignetter, som “Sunset Through a Drinking Glass”, “The Bathysphere” og “Four Images of Salt”, tilføjer atmosfære til albummet som enhed, men der, hvor Aquatint mest fænger, er de popmelodier, som også kendetegnede tidligere materiale fra Testbild!. “Lighthouse Glow” og “All of the Fishes” er Stereolab’ske popnumre i højt tempo, mens “Garnet Brand Land” er håndklap og mexicanske horn blandet med Beach Boys-vokalharmonier.

Men sammenhængen mellem tempo og stilstand, mellem melodi og stemning, finder Testbild! aldrig helt på Aquatint. Og selvom mellemspil med lyden af skvulpende vand forsøger, så tager musikken aldrig lytteren med ned under overfladen og ind i det univers, som Testbild! med cover og booklet forsøger at skabe. Det er her, hvor Aquatint fejler en smule. Sammenhængen mellem musikken og coveret med billeder af en dykker og indtil flere ubåde, hele historien med bibliotekaren, der arkiverer gamle bånd med hvalsang – det er svært at koble det sammen med musikken til en mening, der bliver mere end bare mystisk og søgt. Så ironisk nok havde albummet i en forkortet udgave fungeret godt som mp3-album – eller i hvert fald i den form ikke forsøgt at være mere, end det er.

★★★½☆☆

Deltag i debat