Plader

Chairlift: Does You Inspire You

Skrevet af Christian Klauber

Does You Inspire You er lidt af et genremæssigt gadekryds, der blander indiepop, dreampop, tribal, shoegazer og alskens andre genrer. Men det er umuligt ikke at lade sig rive med.

At jeg overhovedet kom i nærheden af Chairlifts plade, da den udkom første gang i 2008, skyldtes et impulskøb på Amazon, fordi den dukkede op blandt »Customers who shopped for All Hour Cymbals also shopped for:«, da jeg havde købt Yeasayers All Hour Cymbals. Jeg tænkte: »Nå ja, hvad pokker,« og Does You Inspire You røg i den virtuelle indkøbskurv. Jeg blev dog en smule skuffet, da jeg lyttede til den de første par gange, primært fordi jeg af uransagelige årsager – og en smule dumt – koblede folks købevaner sammen med en lovning om, at Chairlift ville lyde som Yeasayer.

I 2009 lyder Does You Inspire You stadig ikke som Yeasayer, men fordi den nu bliver genudgivet i en version med to ekstra numre, har jeg fået lejlighed til at lytte til den nogle flere gange, og det har vist sig, at Does You Inspire You støt og roligt er blevet en bedre oplevelse, hvilket nok skyldes, at jeg denne gang er blevet indfanget af Chairlifts indiepop-skæve lyd og univers.

Der er en naivitet og livsglæde over et nummer som “Bruises”, der handler om alle de skøre ting, man gør for hinanden, når man er forelskede, men især nummeret “Planet Health” er værd at fremhæve, ikke mindst for de Kate Bush-associationer nummeret skaber med sin synth-orientalske stemning. Fortjenesten for de associationer må i høj grad tilskrives Chairlifts sangerinde, Caroline Polachek, der har en ekstremt lækker vokal, hvis skønhed og variationsmuligheder understreges på numre som “Earwig Town”, “Somewhere Around Here” og “Ceiling Wax”, der med sit laaaaaaaaangsomme lydbillede af trommer og ringlende klokker skaber en sindssygt smuk baggrund for tankeflugt, som dog følges af den triste besked: »When I walk out of this room / you’ll never see me again / for I will never return / from that scary place / my time is come / my day is done.«

De mange plusser til trods er der dog ikke tvivl om, at Does You Inspire You ligger og vipper på kanten mellem cool og kitsch, og der er også numre, som lyttere enten vil elske eller hade – eller måske begge dele. Jeg er f.eks. ret pjattet med den fransksprogede electropoppastiche “Le Flying Saucer Hat” (især de funky congas i nummerets midte), mens jeg bedre kan forstå eventuelle aversioner over for et nummer som “Evident Utensil”.

Den problematik antyder også, at ikke alt lykkes for Chairlift på Does You Inspire You, men der er adskillige velskrevne og catchy numre, som gør den værd at lytte til. Chairlifts force ligger helt klart i, at de evner at skabe et rum og en stemning i deres eklektiske univers, som på forunderlig vis evner at forene alle deres input, der stikker i et hav af retninger, til en ganske fin buket. Og jeg er klart af den overbevisning, at finder man ind i universet, har man ikke lyst til at tage af sted lige med det samme.

★★★★½☆

Om skribenten

Christian Klauber

 

Biografi:

Det var min mor, der grundlagde min interesse for musik. Men det er ad omveje, at jeg er nået dertil, hvor jeg er nu: med hovedet begravet i alternativ & artrock, progressiv metal, country, soul og hiphop. I barndomshjemmet stod den nemlig på klassisk og opera, og "her er et (klassisk) instrument, du gerne vil spille på", så på mange måder besudlede jeg nok den klassiske dannelse ved – som det første album – at investere i tværfløjte-virtuosen James Galway, der spillede uddrag fra forskellige musicals. Siden diverterede jeg publikum i Tivoli som fløjtenist og havde Det Kgl. Musikkonservatorium i kikkertsigtet, men vejen tog et kraftigt, uventet sving, da jeg i et af mine sidste år i Tivoli-Garden begyndte at høre dødsmetal. Siden har jeg fundet den gyldne middelvej og hører nu det meste, men kærligheden ligger klart hos den alternative hiphop, og hvad der ellers måtte befinde sig under den store, alternative rock-paraply (selvom hjertet da stadig kan slå endog meget hurtigt, når jeg hører en opera eller en violinkoncert, eller hvis den klassiske musiks instrumenter indgår i det, jeg lytter til). Jeg er uddannet cand.mag. i dansk og kommunikation og har mit eget firma, der arbejder med sprogrevision og formidling.

 

Fem favoritalbums:
The Clash: London Calling
Dirty Three: Horse Stories
Darc Mind: Bipolar
Company Flow: Funcrusher Plus
Frank Zappa: Hot Rats

Skriv et svar

boeger