Nyheder

Fredagsvideo: Jason Lytle og Lily Allen

Så simpelt kan det gøres. En video, der ikke kræver en skid andet end en god, fængende sang og en video, der passer perfekt dertil.

Den tidligere Grandaddy-frontmand Jason Lytle har uden at forårsage de helt store overskrifter i år udsendt solo-albummet Yours Truly, The Commuter. Det er til dette album, han har udsendt en video med den meget passende titel “It’s the Weekend”, når det nu engang er weekend. Og den minder mig om de sorgløse lørdage, hvor jeg hjalp min far med at vaske bil. For det er det, der sker, mens Jason Lytle sjosker gennem nummeret. Herligt!

Men en video mere skal vi da have denne fredag, før Roskilde Festivalen sættes i gang. Den gør mig også glad, men er langt mere visuelt pirrende. Lilly Allen vader gennem bylivet og manipulerer det, som hun har lyst, mens hun synger “Fuck You” til et fordomsfuldt, indsnævret fjols. Et uimodståeligt popnummer.

Vi ses på Roskilde! Der kommer daglige opdateringer fra os her på Undertoner…

Deltag i debat