Nyheder

Ny video med Dinosaur Jr.

Årets cover?

Dinosaur Jr. laver tricks

Årets cover?

Årets cover?

Nu er der jo ikke længe til at Dinosaur Jr. udgiver opfølgeren til deres solide comeback Beyond fra 2007, hvor Lou Barlow og J Mascis lagde deres tidligere stridigheder bag dem. Den 22. juni udkommer FarmJagjaguwar, og coveret kandiderer allerede nu til årets bedste.

Nu kan man se videoen til en af singlerne, “Over It”, fra den nye plade, hvor de gamle støjrockere giver den som skatere og bmx-ryttere, der laver klassisk streetskating, hvilket også inkluderer de uundværlige styrt, som sådan nogle skatervideoer altid indeholder. Det er ok at tvivle på, at det rent faktisk er bandet selv, der udfører de mange tricks og stunts.

Om skribenten

Kim Elgaard Andersen

 

Biografi:

En af mine første minder overhovedet er, at jeg sidder i min fars lastbil, der kører rundt på landevejene i Nordjylland, mens min far synger med på "Suspicious Minds" med Elvis for fuldt skrald. Der startede min symbiose med musik vist. Siden blev jeg kontrær teenager, der lyttede til grunge, og dets udgangspunkt i metal og punk blev inspiration til teenage-årenes lydspor. Siden har jeg udforsket alt mulig andet, bl.a. country, jazz, folk, hiphop og electronica, så jeg føler efterhånden, at jeg kan skimte en stor del af den afgrundsdybe rockhistorie. Jeg har tidligere skrevet for Geiger og Soundvenue og er cand.mag. i dansk.

 

Fem favoritalbum:
Bob Dylan: The Freewheelin'
Grails: Black Tar Prophecies
Pere Ubu: New Picnic Time
Nas: Illmatic
Eric Dolphy: Out to Lunch

 

Skriv et svar