Artikler

Undertoners guide til Roskilde ’09: søndag

Skrevet af Martin Thimes

De sidste musikalske baduner er spændt ud over festivalpladsen søndag. Klar til at falde over. Læs Undertoners guide til festivalens sidste dag.

Søndag morgen. Den føles ofte som om Sunn O))) har trukket forstærkerne ind i forteltet. Det er svært at trænge igennem til virkeligheden. Især denne søndag, hvor lørdagens koncert med Dragontears helt sikkert kommer til at sidde i legemet helt hen på eftermiddagen. Derfor er det rart, at der er mulighed for at starte blidt. Lounge-laden byder på litteratur og chillet musik, men jeg springer Krede over og venter til det lille Escho-showcase klokken 13.00.

Alle Med Balloner Og Terrasser

Alle Med Balloner Og Terrasser

Med bands som Thulebasen, Alle Med Balloner Og Terrasser og Lamburg Tony er det københavnske selskab selvsagt ikke en del af indie-Danmarks standardpensum. Lamburg Tonys dekonstruerede legetøjshiphop bliver en blid opvågnen. Godt nok er der larmende elementer, men da lydniveauet ikke plejer at opfordre til syg clubbing, bliver det helt sikkert ikke så skærende, at det kommer til at sætte gang i systemet. Det gør derimod Thulebasens effektive enmandsrock, der har guitarens strenge til at spænde fra kraut over psych til nærmest poppet skralderock. Uden dog at miste eventyrlysten. Alle Med Balloner og Terrasser er egentlig bare en ekstra bonus i Escho-pakken. Dem kender jeg ikke så meget til, men ud fra deres Myspace, så er det tribale element a la Gang Gang Dance dem langt fra fremmed. Og så er søndagen ligesom også i gang.

Jon Hassell kan noget med trompeten. Og søndagsjazz går vi ikke af vejen for her på Undertoner. Foto: JM Lubrano

Jon Hassell kan noget med trompeten. Og søndagsjazz går vi ikke af vejen for her på Undertoner. Foto: JM Lubrano

Peter Dohertys optræden klokken 14.00 på Arena springer jeg over, for selvom der selvsagt stadig er masser af myter tilbage i den tidligere Libertines- og Babyshambles-frontmand, så er det netop myterne og ikke musikken, der har været det centrale det sidste lange stykke tid. Så hellere pleje hylsteret med lidt af Mikkel Metals minimale, dubbede techno. Så behøver jeg heller ikke bevæge mig så langt, for Mikkel Metal spiller på Lounge klokken 14.30. Hvis benene alligevel skulle være velvillige, så lyder Jon Hassell & Maarifa Street på Astoria, ligeledes klokken 14.30, som et oplagt bud på et skud lounget eftermiddagsjazz af den stærkt filmiske slags. Jon Hassell har nemlig tidligere spillet trompet for navne som Björk og Ibrahim Ferrer. Ikke helt skidt.

Hvis hverken Mikkel Metal eller Jon Hassell trækker ud, så kommer det til at gå i rask trav over til Odeon, hvor norske Ida Maria spiller klokken 15.00. Det er P3-pop med et snert punk, men med langt mere stil end Avril Lavigne. Om ikke andet, så er jeg kommet lidt tættere på den nærmest mytiske bornholmske grillpølse, tjød-hammeren, der var at finde ved området ved Odeon i 2008. Sådan en pølse vil jeg gerne nyde, inden de sidste reserver skal disponeres.

Klokken 16.00 står valget mellem den hollandske dubstepper 2562 og en portion tung metal med Neurosis. Jeg hælder mest til dubstep. Især fordi lydanlægget på Cosmopol-scenen, hvor 2562 spiller, plejer at være særdeles godt skruet sammen. Hvis ikke det bliver en succes, så bliver atmosfæriske, mongolske toner fra Hanggai helt sikkert værd at lytte til. Deres musik lyder af højsletter, hesteryg og så går jeg personligt aldrig af vejen for en god gang strubesang. Sådan.

Deerhoof er vant til at klare sig med trange kår. Undertoner lover lidt bedre plads på Pavilion-scenen efter spisetid søndag.

Deerhoof er vant til at klare sig med trange kår. Undertoner lover lidt bedre plads på Pavilion-scenen efter spisetid søndag.

Og så begynder det ellers at spidse til. Pilgrimsfærden mod det helt sikkert propfyldte DSB-tog, der skal køre mig tilbage til virkeligheden i Århus, nærmer sig. Jeg kan heldigvis lige nå at smutte tilbage til lejren og pakket mit telt sammen, inden Deerhoof spiller på Pavilion-scenen klokken 19.00. Jeg så dem for cirka fem år siden i en faldefærdig bygning på havnen i Århus, og siden da har bandet formået ikke kun at holde fast i deres særegne blanding af skramlet avantgarde rock og irriterende catchy melodier. De har også udviklet en fin evne til at behage og ikke kun forundre. Det er svært at komme på en bedre måde at afslutte en uges bombardementer af sanserne på. Meget svært.

Deltag i debat