Plader

Dag för Dag: Shooting from the Shadows EP

Skrevet af Christian Klauber

Dag för Dags ep bekræfter mine anelser efter at have oplevet dem som opvarmningsband. Deres charmerende gadekryds af indierock, en smule postpunklyd og garagepunk fungerer virkelig godt.

Da jeg for nogle måneder siden var til en ikke særlig fremragende koncert med Handsome Furs, var det Dag för Dag, der varmede op. Det gjorde de ganske overbevisende og med masser af energi og intensitet (bl.a. på grund af en fin vekselvirkning mellem tvillingerne Sarah Snavely og Jacob Snavely), til trods for at der ikke var ret mange mennesker til at hjælpe med at piske en stemning op.

Den energi, de udviste på Lille Vega, er blevet overført til en seks numre lang ep, Shooting from the Shadows, der benhårdt lægger sig til rette i krydsningen af garagepunk og indierock. Især den skrabede produktion med fokus på småstøjende guitar og bas peger mod garagepunk og navne som The Kills og de første Yeah Yeah Yeahs-plader.

Samtidig lurer der en undertrykt frustration på Shooting from the Shadows, der på mange måder minder om postpunkens ligeledes kolde, nedbarberede og til tider monotone lyd. Faktisk bliver ligheden nærmest til lighedstegn på “Pirate Sea”, hvor Jacob Snavelys vokalbidrag i midten af nummeret minder meget om Joy Divisions Ian Curtis’ (og det er positivt ment).

Men Dag för Dag mestrer ikke kun den monotone og rå garagepunk. Duetten “Words” viser på smuk vis, at Dag för Dag kan andet end at garagepunke (om end nummeret kun lige akkurat nærmer sig de tre minutter), at Sarah Snavely besidder en meget smuk stemme, der kan andet end at være udskejet, ligesom Jacob Snavelys dybereliggende vokal fungerer perfekt som supplement til ensomheden i den kvindelige vokal.

Deres rette element synes dog at være i den lidt destruktive, aggressive punk, der køligt registrerer desperationen og mismodet. Titlen “You Holler, You Scream” siger ligesom det hele”¦ Og mens jeg nyder den kulde, sterilitet og nedbarberethed, der omfavner en, varmer jeg mig samtidig ved, at jeg, inden lidelserne med Handsome Furs, i varmen på Lille Vega om ikke andet opdagede Dag för Dag.

★★★★☆☆

Om skribenten

Christian Klauber

 

Biografi:

Det var min mor, der grundlagde min interesse for musik. Men det er ad omveje, at jeg er nået dertil, hvor jeg er nu: med hovedet begravet i alternativ & artrock, progressiv metal, country, soul og hiphop. I barndomshjemmet stod den nemlig på klassisk og opera, og "her er et (klassisk) instrument, du gerne vil spille på", så på mange måder besudlede jeg nok den klassiske dannelse ved – som det første album – at investere i tværfløjte-virtuosen James Galway, der spillede uddrag fra forskellige musicals. Siden diverterede jeg publikum i Tivoli som fløjtenist og havde Det Kgl. Musikkonservatorium i kikkertsigtet, men vejen tog et kraftigt, uventet sving, da jeg i et af mine sidste år i Tivoli-Garden begyndte at høre dødsmetal. Siden har jeg fundet den gyldne middelvej og hører nu det meste, men kærligheden ligger klart hos den alternative hiphop, og hvad der ellers måtte befinde sig under den store, alternative rock-paraply (selvom hjertet da stadig kan slå endog meget hurtigt, når jeg hører en opera eller en violinkoncert, eller hvis den klassiske musiks instrumenter indgår i det, jeg lytter til). Jeg er uddannet cand.mag. i dansk og kommunikation og har mit eget firma, der arbejder med sprogrevision og formidling.

 

Fem favoritalbums:
The Clash: London Calling
Dirty Three: Horse Stories
Darc Mind: Bipolar
Company Flow: Funcrusher Plus
Frank Zappa: Hot Rats

Skriv et svar