Der er nu ikke noget som en kirkegård, der får mig til at tænke over livet. Der er et eller andet med stilheden og de mange grave omkring en, der gør en opmærksom på, hvor forgængeligt livet egentlig er. Det kan slutte, når man mindst venter det.

Lyden af Iron and Wines stemme (der i øvrigt virkelig kan slå nogle tårer af øjenkrogen, hvis man er i det humør) er nærmest som en rar, solbeskinnet lysning på en kirkegård, hvor der bliver taget hånd om en, mens der synges om de situationer i livet, der er med til at give det at leve – og selve livet – mening. Det er rare og behagelige øjeblikke, ikke nødvendigvis skelsættende eller definerende for, hvem man er (men det kan de også sagtens være) – de er der bare, ligesom livet. Indtil det er væk.

Derfor er det ogsÃ¥ sigende, at denne dobbelt-cd hedder Around the Well. Brønden var i gamle dage stedet, hvor man mødtes, nÃ¥r man skulle hente vand, og der var det naturligt, at man samtalede og udvekslede historier om hverdagslivet. Samme fornemmelse fÃ¥r jeg, nÃ¥r jeg lytter til Sam(uel) Beams tekster, hvor der fortælles smÃ¥ vignetter om livet, som f.eks. pÃ¥ “Hickory”: »He kissed her once as she leaned on the window sill / she’ll never love him but knows that her father will.« Eller fra “Belated Promise Ring”: »Sunday morning, my Rebecca’s sleeping in with me again / there’s a kid outside the church kicking a can / when the cedar branches twist, she turns her collar to the wind / the world can close the world within its hand / and my mother says Rebecca is as stubborn as they come.« Det er betragtninger fra hverdagen, simple og ligetil.

Sangene pÃ¥ de to cd’er er dels nye, dels udgÃ¥ede sange og spænder fra debuten i 2002, The Creek Drank the Cradle, til materiale, der blev optaget til The Shepherd’s Dog fra 2007. Derudover er der ogsÃ¥ flere covers – hvoraf især Flamings Lips’ fantastiske “Waitin’ for a Superman”, The Postal Services “Such Great Hights” og New Orders “Love Vigilantes” (især pÃ¥ grund af teksten) er værd at lægge mærke til.

Sangene – også Beams egne – og stemningen i dem passer godt til det lo-fi-univers, Beam skaber med sin lyd, der primært består af guitar i forskellige lydmæssige varianter, om end lydbilledet indimellem krydres med f.eks. banjo. Problemet er – i hvert fald, når man skal lytte to plader igennem – at lyden bliver for stillestående og ensformig. Det er lidt som at være ved Vesterhavet: Det er jo meget rart at blive omfavnet af de blide, rolige og små bølger, men hvis der ikke indimellem kommer lidt afveksling i form af bare en lille bitte smule bølgeskvulp, forsvinder spændingen lige så stille. I hvert fald begyndte jeg at kede mig en smule omkring midten af den anden plade, og der kan selv fine tekster ikke få hevet øjenlågene op igen.

Men sÃ¥ kommer de sgu. Bølgeskvulpene. Fra ottende nummer pÃ¥ cd 2, “Serpent Charmer”, og de efterfølgende tre numre ændrer lydbilledet sig pludseligt. Det er nærmest, som om en indre ild tændes i Beam. Orkestreringen bliver større og lyden fyldigere og mere spraglet. PÃ¥ “Serpent Charmer” betyder det bl.a. banjo og nærmest tribale trommer, mens f.eks. “Carried Home” byder pÃ¥ klaver og ikke mindst en quirky elektronisk lyd, der fungerer virkelig godt med Beams stemme. Og apropos hverdagsliv byder netop den sang pÃ¥ nogle helt fantastiske linjer: »The kettle burned because I left it too long / when we were kissing with the radio on / the cat was choking on a rattlesnake bone / the town had gathered around the soldier boy / carried home.«

Dobbeltalbummets sidste nummer, den smukke “The Trapeze Swinger”, vender igen tilbage til den klassiske singer/songwriter og opsummerer rammende sympatier og antipatier omkring denne plade. Nummeret varer ni et halvt minut, hvoraf de sidste halvandet byder pÃ¥ nynnen og noget, der lyder som en pennywhistle. Det er et meget langt nummer, der især mod slutningen er faretruende tæt pÃ¥ at miste min interesse, som Beam ellers succesfuldt har fastholdt i de otte foregÃ¥ende minutter – pointen her er, at Beam med fordel kunne beskære sin kompositioner mere aggressivt og derved undgÃ¥ alt for meget tomgang, for det er der altsÃ¥ ogsÃ¥ – trods de mange gode øjeblikke – pÃ¥ Around the Well.

SÃ¥ ligesom jeg egentlig har det med kirkegÃ¥rde, har jeg det ogsÃ¥ lidt med denne dobbelt-cd fra Iron and Wine. Det er meget rart med ro og fred og grønne grantræer omkring sig”¦ indtil et vist punkt. SÃ¥ vil man bare gerne væk, ud i det fri – og nyde at man stadig er i live.

Iron and Wine: “Belated Promise Ring”