Plader

Peter Broderick: Music for Falling from Trees

Skrevet af Signe Palsøe

Selvom det ikke er ligetil at skabe ny-klassiske kompositioner eller at gøre soundtracket til en danseforestilling vedkommende på egen hånd, har Peter Broderick gjort det godt. Music for Falling from Trees er både interessant og veludført.

Det er altid en sær, amputeret oplevelse at skulle forholde sig til et værk, der som udgangspunkt skal ses som en del af en større helhed og ikke som en isoleret musikalsk oplevelse. Music for Falling from Trees er Peter Brodericks soundtrack til den moderne danseforestilling “Falling from Trees”, der omhandler en patients mentale faser og kriser, mens han er indlagt på en psykiatrisk afdeling, og uden at overdrive kan man vist godt kalde Brodericks tilgang til opgaven spartansk og præget af dogmer. Hvor det musikalske vidunderbarn på sin sidste plade, Home, arbejdede med alt, der var værdigt til at blive loopet, og derved skabte vidtfavnende, musikalske landskaber ud fra simple folk-skabeloner, har han på Music for Falling from Trees valgt at gå tilbage til sine rødder; dem, der var dominerende på hans første fuldlængde-soloudgivelse, Float, og som tager afsæt i den klassiske musik eller en opdateret tilgang til denne.

Klassisk pompøsitet er dog sjældent dominerende på Music for Falling from Trees. Brodericks dogme har været kun at bruge klaver og selvsagt sin forlængede arm, violinen, til at skabe den afventende, fraværende eller desperate atmosfære, han søger at indkapsle gennem syv stykker musik, hvis følelseslandskaber viser progression og influeres af de forgangne episoder. Ikke overraskende er kompositionerne således ofte spartanske, men det gør dem ikke uinteressante. Ingenlunde, endda.

Ofte har jeg et anstrengt forhold til opsatte regler for, hvordan et kunstværk må udfolde sig; de kan nemt komme til at virke som en hæmsko for kreativiteten i stedet for at trække en rød tråd gennem et værk. Netop her virker det dog, som om Broderick med sin tilgang til kompositionerne har slået hovedet på sømmet, for selvom det er svært at skulle forestille sig, hvordan musikkens udtryk ændres, når den akkompagneres af dans, formår Broderick at fremkalde de stemningsstrømme, der også giver sig til kende gennem de enkelte passagers benævnelser. Efter en kort introduktion bevæger “Patient Observation” sig eksempelvis igennem et tomrum med spredte, monotone violinstrøg og taktfaste slag på violinkassen, der falder præcis hvert sekund. Jo, der er ingen tvivl om, at vi befinder os et sted, hvor tid ikke er en mangelvare, og hvor vi med uvished om fremtiden må forholde os afventende.

Denne dvælen er karakteristisk for langt størstedelen af pladen, selvom Broderick dygtigt varierer monotonien med lyse og mørke øjeblikke, simple sekvenser og opdæmmet pompøsitet gennem sine også her nærværende loops. Kun “Awaken/Panic/Restraint” skiller sig ud med dramatisk klimpren i tangenterne og store schwung over violinstrengene; ellers er der tale om en stille rejse mod den lyse og stille sprudlende afslutning, “The Way to Recovery”

Det kan være svært at sætte sig ind i de faktorer af den samlede, musikalske oplevelse, som selv ens topmoderne musikafspiller trods alt ikke formår at indlemme i afspilningen, og man kan da også mene, at det er let at danne stemningsmættede scenarier på baggrund af en trackliste, der i sig selv fortæller den nødvendige historie, og som uden tvivl tilføjer en ekstra dimension til musikken. Ikke desto mindre er det en helt igennem interessant oplevelse at se, hvordan Broderick fremkalder de bedste egenskaber fra elementer af ensartethed og simplicitet gennem ikke altid lige letkøbte, kompositoriske opbygninger for at skabe et værk med en tydelig agenda og progression. Det er særdeles veludført og et lyt værd – med eller uden tilhørende dans.

★★★★½☆

Lyt til “Electroconvulsive Shock”:
[audio:http://www.peterbroderick.net/wp-content/uploads/2010/05/06-Part-6_-Electroconvulsive-Shock.mp3]

Deltag i debat