Koncerter

Roskilde ’09: Peter Doherty, Eagles of Death Metal, 05.07.09

Fra »fucking fedt« med Peter Doherty til Eagles of Death Metals ensformige og trøstesløse ørkenvandring. Fra tæt på topkarakter til dumpekarakter.

Pete...err... Peter Doherty alene på Arena var fucking fedt!

Pete…err… Peter Doherty alene på Arena var fucking fedt!

Peter Doherty, 05.07.09, 14.00, Arena
Det sorte klæde hang stadig foran scenen, da man kunne høre en akustisk guitar sætte i gang. Ud kom konferencieren og præsenterede den altid skandaleramte Peter Doherty. Imens han snakkede, kunne man hurtigt se en hånd blive stukket ud igennem klædet med tommelfingeren i vejret. Så blev tæppet ellers trukket til side, og der stod han så. Helt alene på den store scene.

Han tog røven på mig. Jeg havde forventet en lidt vildere form for instrumentering end ham og hans akustiske guitar. Men han formåede alligevel at spille en brandgod times koncert, der bød på alt lige fra øl, der blev smidt ud til publikum, til et mislykket cover af Michael Jacksons “Billie Jean”. Det var et show uden lige, og nogle vil måske sige, at det var leflen for publikum.

Men når han koncentrerede sig om musikken, viste han også, at hypen omkring ham er berettiget. For han spillede hamrende godt, og han leverede varen med bl.a. hittene “Can’t Stand Me Now” og “Albion”. Det bedste og mest gåsehudsfremkaldende var dog, da han spillede Neil Youngs “The Needle and the Damage Don”. At en mand, der selv har så mange problemer med stofferne, kan levere en så god udgave af en så god sang er fantastisk. Skramlet guitar og kraftfuld vokal gjorde, at de små hår rejste sig på armene.

Den charmerende mand sluttede sit set af med “Fuck Forever”, og det var et perfekt punktum for en fantastisk oplevelse. Peter Doherty er måske nok et fjols et eller andet sted, men han er også en hamrende dygtig musiker med voldsomt meget karisma. På min blok står der: »Fucking fedt. Den fik, præcis hvad den kunne trække. Skide godt.« Og det var det. (MHN)

★★★★★½
Eagles of Death Metal sparkede over målet og faldt igennem.

Eagles of Death Metal sparkede over målet og faldt igennem.

Eagles of Death Metal, 05.07.09, 17.00, Orange
Fedtet hår, stort STort STORT busket overskæg og sømandstatoveringer op og ned ad armene, sådan er vaskeægte rock ‘n’ roll; hvis man skulle være i tvivl, kan man bare spørge Eagles of Death Metal”¦ Eller rettere, så er det måske netop der, man kommer i tvivl om postulatet, for bandet var langtfra overbevisende på Orange Scene søndag eftermiddag.

En kikset og meningsløs start med Michael Jackson på anlægget, mens instrumenterne blev afprøvet på scenen, efterlod forvirring omkring ørnenes professionalisme (var det en hyldest til – eller en hån af kongen af pop?), og da de kun tøvende – og med dårlig lyd – får skramlet sig igennem det ellers catchy åbningsnummer “I Only Want You” henvender Jesse “Boots Electric” Hughes (så er man da en hillbilly!) sig til publikum for at sige undskyld for deres nølen, men de er bare så abnormt nervøse grundet størrelsen af scenen og tilstedeværelsen af alle de fremmødte (hvilket ikke var så forfærdelig mange). Tja, som tilskuer er det en kamel at sluge, man føler sig nærmest skyldig, eller om ikke andet så medansvarlig for den mislykkedes start, og det var egentlig ikke, fordi det blev bedre senere hen.

Mellemrummene mellem hvert nummer var alt for lange, og hver gang Jesse prøvede at henvende sig til publikum, lod det ikke til, at han vidste hvad han skulle sige, så det endte bare med at blive det samme hver gang (»can you dig this rock ‘n’ roll!«). Ydermere var hans mikrofonpræstation elendig, da han ikke kunne kontrollere afstanden mellem mund og mic, så man halvdelen af tiden ikke kunne høre, hvad han sang, hvilket især var tydeligt og ærgerligt på “I Got a Feelin (Just Nineteen)”, en af mine personlige yndlingssange fra deres katalog.

Først til sidst blev der kappet nogle nervetråde, under det herlige hit “I Want You So Hard (Boy’s Bad News)”, og det var, som om høballerockerne først med ca. 10 minutter tilbage af en meget ensformig og trøstesløs ørkenvandring opdagede, hvor meget plads de egentlig havde at gøre godt med. (JH)

★☆☆☆☆☆

3 kommentarer

  • Kære anmelder,

    Du er helt galt på den og ikke på linje med de fleste af dine kolleger, som giver koncerten 5 ud af 6.

    Jeg er i orgasmisk ekstase efter Eagles of Death Metals suværene opvisning i går i ærlig, rendyrket, bundsolid, uforfalsket, livsglad rock’n’roll leveret med übercool stil. De nok 30.000 entusiastiske rock’n’rollere foran Orange Scene smiler længe endnu :-))) Årets koncert – efter min mening mindst 6 ud af 6

  • Det er rigtig rart at høre, at du havde en god oplevelse, og det var også tydeligt at se, at mange delte din opfattelse, men det ændrer ikke ved, at jeg gik ind med store forhåbninger (fordi jeg faktisk normalt synes de er rigtig gode) som desværre bare ikke blev indfriet, men sådan er det jo med subjektivitet; man ser forskelligt på tingene og har forskelle opfattelser, og heldigvis for det.

Deltag i debat