Plader

Julian Plenti: Julian Plenti Is… Skyscraper

Interpol-forsanger Paul Banks lancerer første album fra soloprojektet Julian Plenti.

Mine forventninger til Paul Banks’ alias Julian Plenti har fra start været, at det ville blive en videreførelse af det allerede kendte, lettere dystre, elektroniske Interpol-univers. Og det er det langt hen ad vejen også. Julian Plenti is”¦ Skyscraper byder dog heldigvis også på andet og mere end dette. Hvor Interpol efter min mening har en tendens til at blive noget ensformig i sin lyd, formår Paul Banks som Julian Plenti at skabe variation i sin musikalske udsigelse uden dog at glemme sine elektroniske rødder.

Er man stor fan af Interpol, er der dog også meget at komme efter, og numre som “Fun That We Have”, “Games For Days” og “Unwind” vil sidde lige i skabet. Det er solid elektrorock, der bestemt har sin kvalitet. Efter min mening skinner Paul Banks’ talent dog langt mere igennem i de numre, der bekræfter, at han har evner, der ligger uden for det sædvanlige spekter.

Dette sker bl.a. med det melodiske og eftertænksomme nummer “Skyscraper”, der med sin godt to minutter lange romantiske og sørgmodige intromelodi efterfulgt af kun et halvt minuts penge med vokal ind over både er smukt og meget langt fra Interpol. Dog kommer den lettere dystre og sørgmodige stemning, der var gennemgående for Interpol, stadig ind i billedet for en stund og skaber således en rød tråd i Banks’ musikalske kreationer – band og soloprojekt imellem.

Et tydeligt bånd til Interpol er selvfølgelig også kun naturligt, da bandet stadig skulle eksistere og fungere i bedste velgående på trods af Banks’ soloprojekt. At han her har genfundet sin mere melodiske side, kan jeg i mit stille sind godt håbe på, vil komme Interpol til gode; hvis nogle af de mere melodiske og varierede tendenser, man ser her, kunne blandes ind i bandets musik, er jeg sikker på, at resultatet ville blive ret så lækkert.

At jeg ovenfor bruger ordet “genfundet” om det mere musikalske aspekt af Julian Plenti, skyldes, at dette alias er et, Banks også har brugt tidligere, inden sin tid i Interpol. Nogle af de numre, der er at finde på Julian Plenti Is”¦ Skyscraper, er således en del år gamle. På en måde kan man derfor se albummet som en interessant kommentar til en mands musikalske udvikling. Det nyere, Interpol-prægede blandes med det ældre melodiske, og tilsammen virker det ganske glimrende. Her er variation numrene imellem, men albummet er udført således, at der stadig er en klar rød tråd.

Det eneste, der slog mig som et minus ved dette album, er, at der er en tendens til, at de enkelte numre kan sættes i én af to adskilte båse: den Interpolprægede bås eller den melodiske bås. Det eneste nummer, hvor disse to forskellige musikalske tendenser for alvor forenes, er også albummets klart bedste, nemlig det utroligt lækre, indledende nummer “Only If You Run”. Her kan man mærke, hvor godt det kan være, når Banks virkelig rammer plet.

Alt i alt er Julian Plenti Is”¦ Skyscraper et ganske udmærket album, der har en masse godt at byde på. Det er veludført og intelligent musik, og Banks’ musikalske talent kommer i dén grad til udtryk; endnu mere end det gør med Interpol.

★★★★½☆

Deltag i debat