Svensker kønsskifter Animal Collective

Indtil for ganske nyligt var det gået vores næse helt forbi, at Pakistan skulle være det nye Abbey Road. Men nu viser det sig, at Lahore, det største kulturelle knudepunkt i landet, drager folk-influerede indiepopmusikere kraftigere, end vi anede.Print

Vi har godt nok kun ét konkret eksempel, men det er til gengæld også en ganske god historie: Den tidligere The Concretes-sangerinde Victoria Bergsman – ja, hende, der sang på det der hit – drømte om, at hendes andet soloalbum under navnet Taken by Trees kunne komme til at afspejle hendes fascination af pakistansk musik. Derfor satte hun sig for at komme til Lahore. Det var ikke så nemt.

Ergo måtte hun vente og vente og så vente lidt mere, men til sidst lykkedes det – og 8. september får vi opfølgeren til 2007-albummet Open Field. Pakistan-rejsen er blevet til East of Eden, hvor Bergsmans folkede popsange bliver krydret med pakistanske instrumenter og en lokal gæstevokalist hist og her.

Tracklisten følger nedenfor – og ja, sang nummer syv er ganske rigtigt en coverversion af Animal Collectives “My Girls”.

1. To Lose Someone
2. Anna
3. Watch the Waves
4. Greyest Love of All
5. Tidens Gång
6. Wapas Karna
7. My Boys
8. Day By Day
9. Bekännelse

Det forlyder endvidere, at der kommer en dokumentarfilm, der skildrer indspilningsprocessen i Lahore.

Indsend din kommentar

Skriv dit navn

Du skal indtaste dit navn

Skriv venligst en gyldig mailadresse

Kræver e-mail

Skriv din besked

Undertoner.dk © 2013 All Rights Reserved

Opmærksomhed til den alternative musikscene