Plader

Blitzen Trapper: Black River Killer EP

Skrevet af Jesper G. Kaufholz

Amerikanske Blitzen Trapper giver en fornem fremvisning i moderne folkrock.

Country, folk, whatever… Blitzen Trapper lægger sig solidt i kølvandet på den revival af traditionel amerikansk folkrock, som efterhånden har hængt ved i en årrække. Og det er bestemt ikke skidt. Denne fine lille ep åbnes af titelnummeret, en blodig ballade, og fortsætter med yderligere seks sange, der alle tager udgangspunkt i noget, der lyder meget amerikansk. Men det er bestemt ikke skidt, for Blitzen Trapper har begået en utrolig behagelig plade, der kan høres igen og igen.

Denne syv-sangs-ep er angiveligt tænkt som et supplement til sidste års fuldlængde, Furr, som var bandets første album for SubPop. Rolling Stone dedikerede to sider til dem i anledningen af Furr-udgivelsen, og inden da kom sange fra den selvudgivne Wild Mountain Nation på listen over 2007’s 100 bedste sange. Godt nok blot på en 98.-plads, men for et uafhængigt folkband uden promotionmaskinen i ryggen er det alligevel en bedrift. Furr røg følgelig på top-20 over 2008’s bedste album i samme blad.

Titelnummeret, “Black River Killer”, er da også taget fra pladen Furr, men har så seks nye sange i ryggen. Det er lidt for langt til at være en single, men er vel også snarere en udgivelse, der skal holde gryden i kog, mens vi venter på den næste fuldlængde. Og holde i kog gør den.

Blitzen Trapper har en lyst til musikalske eventyr, der gør, at de ikke hænger fast i en rille, men tværtimod forstår at forene mange forskellige udtryk, uden det virker rodet eller ufokuseret. Tværtimod holder Blitzen Trapper fast i en vis melankoli, som tydeligt kæder de syv sange sammen, om det så er de smukke bluesballader eller up-tempo folksange.

Der er meget tydelige referencer til deres inspiration, som f.eks. den meget Susanne Vega-agtige “Black Rock”, med synkoperede vokaler og et smukt flydende guitarspil, der væver sig ind i hinanden som slanger, eller “Preacher’s Sister’s Boy”, som kunne være fra Lemonheads eller Sebadoh i den amerikanske indierocks storhedstid i midt-90’erne. Åbningsnummeret havde eksempelvis heller ikke været malplaceret på Nick Caves Murder Ballads. Men det bliver aldrig tilbageskuende af den grund, for Blitzen Trapper kan deres kram. Sangene er velkomponerede og afvekslende, og tekstuniverset kommer også ud over den morbiditet, som åbningsnummeret lægger for dagen. Det kan blandt andet høres på den smukke kærlighedsballade “Shoulder Full of You”. I det hele taget præsterer bandet at gøre mange forskellige indflydelser til deres egen lyd, specielt de pudsige synthesizer-lyde giver et fingerpeg om, at vi ikke skal se på, hvad der har været, men derimod skue fremad og forsøge at genopfinde americana i det 21. århundrede.

Der er svært at sætte en finger på denne ep. Den eneste anke er vel, at vi skal vente på en ny fuldlængde, for denne smagsprøve er på alle måder utrolig overbevisende og giver i den grad lyst til mere. Så forhåbentlig kan Blitzen Trapper overleve hypen og holde hænderne støtte, så vi får mere af samme høje kvalitet, uden de kvæles i den pludselige opmærksomhed og stigende berømmelse.

★★★★★☆

Deltag i debat