Plader

Buffy Sainte-Marie: Running for the Drum

Efter 17 års pause er canadiske Buffy Sainte-Marie tilbage med et album, der dels viser hendes store musikalske talent og erfaring, dels viser en overdreven iver efter et comeback.

Det er 17 år siden, Buffy Sainte-Marie udgav sit sidste album, det politisk-ladede Coincidence and Likely Stories. Inden da strækker den musikalske karriere sig flere årtier tilbage. Hendes indianske baggrund har siden karrierens start præget musikken, og de kummerlige vilkår for den indianske befolkning i Amerika har været et gennemgående tema for sangerinden. Enkelte af hendes numre, der omhandlede dette emne, skabte en del furore tilbage i 1960’erne. Siden hen har bl.a. Vietnam-krigen og den amerikanske regering stået for skud, og hvad enten man er enig i hendes politiske standpunkt eller ej, må man sige, at Buffy Sainte-Maries tekster altid har været politisk vedkommende og kunnet bidrage til debat.

Running for the Drum er stemningen dog en anden og mere lettilgængelig. Det politiske er skubbet noget i baggrunden og i høj grad udskiftet med tanker om kærlighed. De indianske rødder er dog stadig at spore, særligt på albummets to første numre, “No No Keshagesh” og “Cho Cho Fire”. Derefter byder albummet på alt fra klassiske rocknumre til ballader.

Desværre gør det brede genrevalg, at Running for the Drum fremstår usammenhængende. F.eks. er jeg uforstående over for, hvad Elvis-hyldesten i form af “Blue Sunday” gør på dette album. Det fremstår i mine øjne, som om Buffy Sainte-Marie har været så ivrig efter et comeback, at strategien har været at skyde med musikalske spredehagl og derved forsøge at ramme så stor en køberskare som muligt. Det havde været bedre, hvis hun havde holdt det mere personligt.

På sin vis kan man kalde Running for the Drum fusionsmusik. Her er både spor af folk, rock, dance og pop. Man bør derfor lytte til numrene enkeltvis frem for at se albummet som en helhed, for det er umuligt at finde en rød tråd, der binder numrene sammen. Individuelt er numrene dog velproducerede og de fleste af dem interessante inden for deres respektive genrer.

Der, hvor Buffy Sainte-Marie dog gør sig bedst, er på de numre, der er mest i overensstemmelse med den musik, hun tidligere har lavet, og som er præget af hendes indianske baggrund. Det er fantastisk at lytte til et nummer som “Cho Cho Fire”, der har så meget energi, at man ikke kan sidde stille. Det er sprudlende glad og opfindsom musik, lige nøjagtig som god pop- og dansemusik bør være.

Med Running for the Drum leverer Buffy Sainte-Marie et særdeles hæderligt forsøg på et comeback. Hendes musikalske kunnen, talent og erfaring er stor, og det lader sig bestemt mærke på et album, der kort kan defineres som dygtigt udført og primært indeholdende velkomponeret og spændende musik.

★★★★☆☆

Deltag i debat