I efterhånden en hel del år har rygte på rygte om en Pavement-gendannelse savnet fundament i virkelighedens verden. Men lige netop i dag, hvor vi på nærværende digitale matrikel strammede en overskrift lige til kanten ved at nævne Pavement for at generere lidt flere klik, er rækken af falske rygter slut: Pavement spiller koncerter næste år.
Ifølge Pitchfork.com spiller Stephen Malkmus og resten af bandet nemlig på Central Park SummerStage i New York 21. september 2010. I et blogindlæg på Brooklynvegan.com kunne man i går læse, at der var tale om flere koncerter, muligvis fire, ved SummerStage-arrangementet, men det er hverken bekræftet eller afkræftet endnu.
Kort sagt: Vi ved ikke så meget i øjeblikket – men vi ved dog, at de folk, der har til opgave at sprede falske rygter i denne verden, nu må kaste sig over noget andet end Pavement.
ARGH! WU! HU! EUROPA!
Matador skriver om “dates around the world”: http://www.matadorrecords.com/matablog/2009/09/17/pavement-coming-to-a-town-near-you-if-you-live-near-a-big-town-in-2010/
Så vigtigt! Hummin’ in daze forever – prayin’ for pavement to get back together!