Plader

Eyedea & Abilities: By the Throat

På deres tredje album skifter hiphop-duoen spor til et langt mere punket og aggressivt udtryk, men teksterne kredser stadig om et personligt forhold til verden.

Nu er rapperne hos Rhymesayers åbenbart ved at tage deres tag som ‘emo’ alvorligt. Tidligere i år udgav P.O.S. Never Better, hvor han tog sin parallelle karriere som punkrocker ind i musikken, og nu har Eyedea & Abilities minsandten også omfavnet punken. Oprindelig fik emohiphoppen sit navn på grund af de stærkt personlige tekster, men nu ser det også ud til, at de tager genrens ophav alvorligt.

At det så lige er Eyedea & Abilities, der er nogle af de første til at hoppe på den vogn, kan undre. Her er nemlig tale om folk, der har deres fødder godt fedtet ind i det, man ville kalde det ’sande’ hiphopmiljø. Begge har vundet adskillige battles inden for hvert sit speciale: rap og turntable-ekvilibrisme.

Ikke desto mindre er deres tredje album drevet frem af aggressive, brummende basgange, beskidte guitarriff og hårde rytmer. Det meste af produktionen har en meget analog lyd, og kun sjældent dukker de klassiske elektroniske beats op. Men de spiller skam også både bas, guitar og keyboards på dette album for at give det et mere dynamisk liveudtryk. Et træk, som Atmosphere med stort held allerede realiserede på deres sidste album, When Life Gives You Lemons, You Paint That Shit Gold fra sidste år.

Det er en bemærkelsesværdig udvikling for den teknisk dygtige duo, der ellers har omgivet sig med de klassiske jazzede og soulede samples og en ordentlig røvfuld aggressiv scratch, selvfølgelig med deres eget personlige udtryk. En udvikling, som godt kunne falde bragende til jorden. Der har nemlig været op til flere hiphopproducere, der har haft en irriterende trang til at komponere indierock uden at have særlig meget begreb om det “’ RJD2 og Boom Bip er de første, jeg ville sende til guillotinen.

Men det lykkes faktisk for Eyedea & Abilities at styre uden om de værste pinligheder. “Spin Cycle” ligger med sit sungne omkvæd i farezonen, men det fænger, og det efterfølgende hylende scratch holder det også friskt. Desuden er det nok en fordel, at Eyedea er så usædvanlig skarp en rapper, der kører et nogle gange forpustende tempo. Det giver en solid bund, hvor tilnærmelsen mod decideret punkinspireret indierock ikke tager over. Lige netop Eyedeas aggressive, hurtige rap er også en del af grunden til, at transformationen lykkes, for det giver mening med en langt mere offensiv produktion til at understøtte hans indignerede levering.

Teksterne lever op til emo-tagget, uden det i øvrigt skal forstås negativt. Men tabet af et andet menneske er alligevel formuleret anderledes hos Puff Daddy og Wu-Tang Clan end »There’s no hell more harsh than a memory / there’s no home more hell than en empty nest / winter takes the warm away / spring takes the cold away / summer takes the rain away / and fall took away my friend« (“Hay Fever”).

Men de personlige følelser handler ikke kun om nære forhold. Det er i lige så høj grad relationer til hele verden. “Time Flies When You Have a Gun” er en fortælling, der tager klart afstand fra våben, “Junk” er et angreb på mediernes og samfundets påvirkning af vores selvopfattelse og værdier, og “Smile” giver hug til demonstranter, der kæmper for sager på gaden, men ikke følger deres ord op med handlinger i andre dele af livet. Eyedea erkender dog også, at han ikke altid selv formår at følge op på sine ord. Det er hele tiden nuancerede tanker, der bliver serveret, og missionen er at få folk til at tænke selv, at bryde mønstre, vaner, agere skeptisk, hvilket “Forgive Me for My Synapses” er et glimrende udtryk for. Teksten er nemlig en lægevidenskabelig gennemgang af tankemønstres styring af en selv og handler om, hvordan man får kontrol over dem.

Dermed tager Eyedea & Abilities både hiphoppen og punkens oprindelige værdigrundlag som revolutionære størrelser, der skulle oplyse og bevæge tilhørerne, alvorligt. Og derfor giver den produktionsmæssige bevægelse mod punk mening og passer til coveret, hvor en ophobning af våben presser sig ind til et umiddelbart fredeligt hjem igennem et vindue. Eyedea & Abilities presser sig ind i lytterens vanestyrede, trygge tankegang og gør opmærksom på, at verden udenfor har brug for nogen, der tager ansvar og handling, men ikke uden at være opmærksom på, at mennesker er skrøbelige og sårbare individer, der kæmper med personlige problemer. Den slags opmærksomhed på en mere holistisk afbildning af verden burde være standard.

★★★★★☆

Lyt til “This Story”:
[audio:http://www.rhymesayers.com/radio/audio/08_This_Story.mp3]

Deltag i debat