Nyheder

Lou Barlow klar med ny soloplade

Skrevet af Mikkel Arre

Der er efterhånden gået fire år plus det løse, siden Lou Barlow sidst udgav et album under eget navn. Men han har nu også haft en del at se til. lou b - g u_coverLige omkring udgivelsen af Emoh annoncerede Barlow og resten af Dinosaur Jr. nemlig, at de havde begravet stridsøksen og ville begynde at spille sammen igen. Det, der hidtil havde lignet en helt umulig genforening, endte så godt, at det er blevet til ikke bare én, men to glimrende plader og heftig koncertaktivitet.

Travlheden til trods har Lou Barlow fundet tid til at indspille Goodnight Unknown, der udkommer 5. oktober. I studiet fik Barlow undervejs besøg af sin gamle The New Folk Implosion-bandkollega Imaad Wasif, Dinosaur Jr.-trommeslageren Murph og Lisa Germano, der alle har givet en hånd med.

To af pladens 14 numre, “Gravitate” og “Too Much Freedom” med Germano som gæstevokalist, kan høres hos Barlow.

Om skribenten

Mikkel Arre

Biografi: Der skete noget, da jeg hørte Oasis' What's the Story... Jeg kan ikke forklare, hvordan traditionalistisk rock kan give intens lyst til at begynde at høre drum'n'bass og alskens anden electronica. Men sådan gik det, da jeg var 12-13 år gammel. Katalysatoren var P3: Det Elektriske Barometer, Thomas Knaks fredagsprogrammer og for længst hedengangne Beat.
Engang skrev jeg for Murmur. Så skrev jeg for Undertoner i 10 år plus det løse. Nu skriver jeg mestendels for fagbevægelsen.

Fem favoritalbums:
Stars of the Lid: The Tired Sounds of... Hood: Cold House Modest Mouse: The Moon & Antarctica Autechre: Peel Session Steve Reich: Music for 18 Musicians

Skriv et svar