Nikolaj Nørlund: Tid og sted
Hvis man elsker ham, elsker man det her. Hvis ikke, skal man måske alligevel give ham et grundigt lyt. For her er der tale om en dansk kulturskatte-mager, der fortjener en æresmedalje for sin tro tjeneste i den danske musikbranche og sin helende effekt på kuldskære indiehjerter. Dette er the real deal.
Nikolaj Nørlunds læber kysser igen det danske sprog og slentrer nonchalant igennem ni nye danske sange, som havde han aldrig lavet andet. Og dog. Efter seks ĂĄrs dannelsesrejse med sit engelsksprogede projekt Rhonda Harris, virker Nørlund nu mere hjemme i det danske end nogensinde før. PĂĄ en gang finder jeg nu den roterende Nørlund-skive mere moden og mere moderne end hidtil. For selvom den Nørlund’ske accent er let genkendelig, er der noget, der er forandret. Med en slidt floskel kan man tale om en komponist, der har ‘fundet sig selv’.
Nikolaj Nørlund har i hvert fald fundet en tid og et sted i sig selv, der klæder ham uforskammet godt. Han omfavner det danske sprog, som vi kender så godt her i andedammen, med en dekadent afstand til kolonihave-klichéer og faste vendinger. »Vend dig om mod lyset og lad solen brænde dine ansigtstræk / det tager en evighed at forstå / en evighed at nå.« Nørlund har nået det.
Albummet er bygget af københavnske serenader og rendestenspoesi med et ekko fra New York. Det handler om at gribe livet i struben og blive i sengen, mens ruderne dugger til. Det gør de pĂĄ “Det hvide og det blĂĄ”, hvor en sløv/viril Nørlund lukker os helt ind under dynen og beviser, at han virkeligt mestrer den nøje afmĂĄlte melodi og den intime poesi. Det er tosomheden, der hyldes pĂĄ Tid og sted. SĂĄvel under dynen som i forholdet mellem manden og byen. Og her befinder Nikolaj Nørlund sig tilsyneladende godt.
Tid og Sted er en helstøbt plade fra en sand dandy, som vi har for os selv i Danmark. Det kan vi godt være stolte af.






- Nikolaj Nørlund, 23.01.10, Store Vega, København | 24.01.10
- Trier, Tobias, Nikolaj Nørlund og Rhonda Harris, Stine Michel, Coolsville, 04-05.06.04, Spot 10, Årh | 08.06.04
- Nikolaj Nørlund, 22.03.06, Musikcaféen, København | 23.03.06
- Olesen-Olesen: Solsort og forstærker | 03.10.05
- Unmack og Nørlund på fælles turné | 13.12.07

[...] Undertoner 5/6: Tid og Sted er en helstøbt plade fra en sand dandy, som vi har for os selv i Danm… Diskant.dk 9/10 “Nørlund i vanlig mesterklasse”. [...]
Kedelig plade
Skriv en kommentar!
Rasmus Steffensen skrev: "Vel kan det være..."
Alexander skrev: "skøn aften, kommer sgu til at savne ham."
Anders Hjortkær Christensen skrev: "Martin spiller allerede i Rising. Forhåbentlig hører vi også fra..."
Martin skrev: "I sandhed en trist nyhed. Hvis ikke de finder sammen igen, mĂĄ vi jo hĂĄbe pĂĄ nogle nye..."
Jens N. Roved skrev: "Jeg synes, at det er en fantastisk plade. Den er lavet til et smalt publikum, men..."
Mikkel Meyer: Bacon
Anmeldt 16.11.09 af Jakob Lisbjerg
Slægtninge: Burial, Sub Version
Anmeldelser
Artikler
Undertoners videoanbefalinger