Recordkingz: Heavyweight
Selvom det kan og bĂžr siges, at produktion hĂžrer under DJ’ing, nĂ„r der tales om hiphoppens fem historiske sĂžjler (MC’ing, breaking, graffiti, DJ’ing, beatboxing), sĂ„ er der al god grund til, at det burde have sin helt egen af slagsen. Hvis rapperen er poet, er produceren bogbinder og typograf; skaberen af alt det, der komplimenterer spyttet, men det er ikke nogen decideret hemmelighed, og hiphop er da ogsĂ„ en af de fĂ„ genrer, hvor produceren kan hĂŠves helt op pĂ„ superstjerneniveau. Du har dine fly boys som Pharrell og Chad Hugo i Neptunes, der for en kort overgang i starten af det nye Ă„rtusinde var konger af den glitzede, minimalistiske hiphop. Ikke kun som bagmĂŠnd, men i lige sĂ„ hĂžj grad som blingede, stilskabende frontmĂŠnd i musikvideoer med hovedet lige op i kameraet. Og der er de hĂ„rdere, som Dre, der har kĂžrt de to sider af producerrollen med stor succes og anerkendelse siden de sene 80âere, og den langt mere anonyme, men, selvfĂžlgelig, stadig voldsomt respekterede DJ Premier, der aldrig har gjort det store vĂŠsen af sig, men som ved grundlĂŠggelsen af den helt klassiske start-90âer-newyorker-lyd har sat evige spor.
Vejen til de tre mĂŠnds succes hviler dog langtfra kun pĂ„ attitudespil og tilfĂŠldig drejen pĂ„ knapper ved tilfĂŠldige pulte i jagten pĂ„ et hit. Den helt skinbarlige sandhed er, at du altid â uanset hvilken rapper, der holder mikrofonen â vil kunne hĂžre, nĂ„r det er Pharrell, Dre eller Premo, der har stĂ„et bag lydene, og det er dĂ©r, navnet og respekten skabes.
Og det er derfor, det britiske producerteam Recordkingz’ nye plade, Heavyweight, har svĂŠrt ved at sĂŠtte sig i mig. For selvom den kommer i rĂŠkken af et par fremragende producerplader fra sidste Ă„r (Jakeones The White Van til backpackerne og Statik Selektahs Stick 2 the Script til b.a.n.g.e.r.’ne) og pĂ„ mange mĂ„der minder om de to i tilgangen til hiphop, sĂ„ falder den alligevel en smule fladt beatmĂŠssigt. KlientelmĂŠssigt er det hele ellers pĂ„ plads. Recordkingz fĂ„r â pĂ„ trods af, at de er briter â besĂžg af Joell Ortiz, Mobb Deep, Guilty Simpson, Beatnuts og Little Brother, og det er sĂ„dan set ret imponerende og viser, at de, om ikke andet, er respekterede inden for deres fag. Men produktet er noget rodet i kvaliteten. Der er ikke noget pĂ„ Heavyweight, der pĂ„ nogen mĂ„de kan kaldes dĂ„rligt eller under standard, men der er stadig langt mellem hĂžjdepunkterne.
Der er selvfĂžlgelig de rene festhits som “Rock Ya Shoulders” med Beatnuts, der, med 70âer-blĂŠserarrangementer, funktrommer og en cocky unge, der skriger »Rock ya shoulders!«, fĂ„r gang i rytmerne. Det er temmelig umuligt at sidde stille til. Det mariachi-befĂŠngte nummer “Hiphop Throwback” med evigt dovne Guilty Simpson er en lĂŠkker sag, der blander latinhorn med nostalgiske tilbageblik fra en af Detroits bedste lige nu, og det kommer fra en anmelder, der hader stort set alt, der minder om mexicansk musik. Eller afslutteren “Keep On” med Chalice & Ruk, der nĂŠsten fungerer som en hiphop-bĂžrnerytme, bĂ„ret frem af lyden af en xylofon, og er bĂ„de charmerende og cool i sin naive dopeness.
Og ellers er resten ogsĂ„ fint nok, men det er ikke rigtig tĂŠt pĂ„ at blive mere. Ă bneren “I Cried” med den intelligente hoodlum Tragedy Khadafi bag mikrofonen er ellers lige prĂŠcis et af den slags numre, der plejer at fĂ„ mig op af stolen. LĂŠkker soulblĂŠser, dyb bas og semi-melankolske tekster. Men det er, som om den lige mangler en stor del af ‘det sidste’. Og det er noget, der gĂŠlder for de fleste numre pĂ„ Heavyweight, hvilket rent ud sagt er irriterende. Det kunne vĂŠre et fantastisk hiphopalbum, men der er ikke noget ved Recordkingz, der gĂžr, at jeg sĂŠtter dem eller deres produktioner op pĂ„ en piedestal. Den behĂžver ikke nĂždvendigvis vĂŠre hĂžjere placeret end de legender, jeg omtalte i starten, men den burde i hvert fald vĂŠre hĂžj nok til, at man kunne pege pĂ„ den og sige: »DĂ©t er Recordkingz, og det er sĂ„dan, Recordkingz lyder.« Indtil videre stikker deres kasketter bare op blandt en masse andre, og det er ĂŠrlig talt synd.






Synes du om dette indlĂŠg?
- Talib Kweli â gyldent flow og sublim storytelling | 04.02.10
- Raekwon: Only Built 4 Cuban Linx⊠pt. II | 17.10.09
- CunninLynguists, 02.04.09, Lille Vega, KĂžbenhavn | 03.04.09
- Talib Kweli, 12.02.10, Pumpehuset, KĂžbenhavn | 13.02.10
- Khal Allan: Tuder og hĂžvding | 17.01.09


Skriv en kommentar!