Plader

Julie Maria: Yaguar

Skrevet af Zenia Menzer

Forestil dig Sys Bjerre i en mere voksen og retorisk stærkere udgave og med nogle mere interessante indrømmelser bag sig. Det bidrager til en ganske velproduceret plade, hvor der er plads til at være øm lillepige og stærk og selvstændig kvinde.

Det er sjældent, jeg synes, det fungerer, når en sanger udtrykker sig på dansk, fordi jeg ganske simpelt synes, engelsk er et flottere og mere smidigt sprog at benytte musikalsk. Det er lettere at gøre engelsk poetisk smukt og på den måde højne kvaliteten.

I dette tilfælde kan jeg imidlertid meget godt lide det danske, fordi det understøtter en troværdighed og understreger en identitet, som både er stærk og sårbar og ikke er bange for at stå frem. Julie Maria har en kraftig vokal, og en del af mig er faktisk ret begejstret for de lyriske konstruktioner, hun karismatisk leverer.

Den danske sangerinde viser med sit tredje studiealbum forskellige sider af sig selv. Hun udstiller sig selv i rammer, som indbefatter pop, stille ballader og produktioner, der bevæger sig over i de mere dansable og discoprægede. Dette resulterer i et fyldigt album, der afspejler og udtrykker det levende menneske bag produktionen. Vi oplever alle at være i situationer, hvor vi føler os sårbare, glade, ovenpå, bitre, vrede, overlegne, tilovers… Julie Maria bliver på dette album én, man kan forholde sig til og identificere sig med, fordi hun synger om noget, vi alle kender til eller har oplevet på et tidspunkt i vores liv.

At hun så tilmed gør det på sit modersmål, synes jeg fungerer ret godt på det meste af albummet, men det bliver til tider meget konkret og en anelse banalt, bl.a. i lyrikken, hvor hun bevæger sig på et plan, der mest af alt minder om “Fuck dig”-stilen fra Anna David, og hvor hun har en teenageholdning som Sys Bjerre. ”For smuk” og ”Hvor langt tør du gå” er dansevenlige numre med mere tempo end albummets øvrige, som generelt bliver holdt i et singer/songwriter- eller balladelignende hjørne. De to nævnte numre står lidt uden for resten af albummet, der sagtens kunne fungere og skabe et godt og alsidigt helhedsindtryk uden dem, og numrene er med til at hive albummet ned på et niveau, det sagtens kunne hæve sig over.

Julie Maria viser nogle klare synspunkter og fremstår som en stærk kvinde med attitude, men samtidig også med så meget menneskelighed, at hun tør indrømme sine mangler og fejl. Dette underbygger holdningen om, at perfektion er kedeligt, og at menneskelighed er smukt, hvilket bliver udtrykt på skrøbelig og standhaftig vis på Yaguar. Netop dét er med til at gøre Yaguar til et spændende udspil, der tilmed byder på nogle interessante gæstemusikere og -vokalister – bl.a. gæster Steffen Brandt og Tim Christensen pladen, sidstnævnte dog ikke som sanger.

Alligevel er der elementer, der afholder mig fra at være fuldt ud begejstret. Julie Marias tekster er funderende og velovervejede, men det musikalske aspekt skal til tider holdes lidt i snor, for at undgå at det sænker en ellers ganske velproduceret skive. Der er for meget, som minder mig om Anna David og Sys Bjerre, der laver musik på et mere simpelt og knap så krævende niveau. Når Yaguar er bedst, tager Julie Maria dog tingene til at højere niveau, og hun formår at vende vrangen ud på sig selv, samtidig med at hun opretholder sig selv som et stærkt individ, som nydeligt bliver gengivet på dette seneste udspil.

★★★★☆☆

2 kommentarer

  • En i øvrigt fin anmeldelse bliver skæmmet af de fuldstændigt unødvendige indgangsbemærkninger:

    “Det er sjældent, jeg synes, det fungerer, når en sanger udtrykker sig på dansk, fordi jeg ganske simpelt synes, engelsk er et flottere og mere smidigt sprog at benytte musikalsk. Det er lettere at gøre engelsk poetisk smukt og på den måde højne kvaliteten.”

    Mage til sludder og vrøvl skal man lede længe efter.

    Kvantitivt er der lavet meget meget mere Engelsk musik, hvilket øger chancen for gode kompositioner, men det gør det da ikke til et bedre sangsprog.

    De allerbedste danske sange er skrevet på dansk!

    Der er lavet meget god engelsksproget dansk musik. Og jeg lytter med stor fornøjelse til det.

    Men danskere udtrykker sig musikalsk bedst på dansk, og hvis Zenia ikke har opdaget dette er det fordi hun ikke har lyttet.

    Og at sammenligne Julie Maira med Anna David, nærmer sig chikane. Julie’s talent er mangefold større end Anna Davids, og det kan man da overhovedet ikke være i tvivl om bare man lytter til deres numre.

    Og jeg er ikke engang særlig stor Julie Maria fan, men sammenligningen holder da slet ikke vand.

    Zenia kommer med mange gode bemærkninger og observationer, men ikke alle er lige velovervejede, eller har overhovedet rod i virkeligheden. Ihvertfald ikke i min.

  • Karsten, Zenia skriver jo heller ikke, at danskere ikke skal lave sange på dansk. Hun skriver, at hun sjældent synes det fungerer, når en sanger udtrykker sig på dansk. Deraf kunne man vel også udlede, at Zenia sjældent bryder sig om dansk musik? Det tror jeg nu ikke er tilfældet, men bemærk, at det er Zenias personlige mening og ikke et forsøg på en objektiv konstatering.

    Jeg vil nu give dig ret i, at danskere udtrykker sig bedst på dansk fremfor andre sprog, men der er vist ingen tvivl om, at det er nemmest at ytre sig lyrisk på et sprog, som man behersker fuldstændigt, og det kan være svært med engelsk, selvom det er det tætteste de fleste danskere kommer på at være andetsprogede.

    Mht. sammenligningen med Anna David, så synes jeg nu den holder meget godt. Det er jo på det musikalske plan, kritikken falder, og når det går over i dansabel pop som i “For Smuk”, der kan lyttes til i anmeldelsen, så synes jeg bestemt, der er paralleller. Zenia bemærker jo netop også, at Julie Maria tydeligvis har mere på hjerte end Anna David.

Deltag i debat