Plader

Times New Viking: Born Again Revisited

Skrevet af Lasse Dahl Langbak

På fjerde plade, Born Again Revisited, har Times New Viking fået en lidt renere lyd. Men Ohio-trioen er stadig et smadret, kompromisløst og charmerende foretagende, der ikke glemmer de gode melodier i deres – objektivt set – dårligt producerede sange.

Siltbreeze var i 90’erne et særdeles respekteret pladeselskab, der med base i Columbus, Ohio bl.a. udgav syvtommere med renommerede lo-fi-bands, som Guided by Voices og Sebadoh, og regulære udgivelser med det newzealandske støjrockband Dead C. I begyndelsen af dette århundrede var Siltbreeze stort set dødt, men med udgivelsen af Times New Vikings debutalbum, 2005’s Dig Yourself, blev selskabet atter vakt til live. Og nu fire år senere er selskabet ikke til at komme uden om, hvis man elsker gode popsange, der er dårligt masteret og indhyllet i guitardistortion og båndstøj.

Med navne som Times New Viking, Psychedelic Horseshit, Tyvek, Eat Skull og Sic Alps i folden er Siltbreeze blevet bannerfører for den såkaldte shitgaze-genre, som er en slags pågående udgave af lo-fi. Til forskel fra sen-80’ernes slackede lo-fi-bands (som den f.eks. blev udført af Pavement og Sebadoh), hvor dårlige firesporsoptagelser lige så meget var en nødvendighed som et æstetisk udtryk, dyrker de nye lo-fi-bands kompromisløst og på alle tænkelige måder dårlige lydproduktioner.

Ifølge Times New Viking, der siden forrige års Rip It Off nu udkommer på Matador, indeholder Born Again Revisited, Ohio-trioens fjerde udgivelse, 25 procent højere fidelity. Det er uden tvivl sagt i spøg, men det er alligevel ikke helt usandt. Times New Viking har ryddet ud i deres no wave-støjende eksperimenter. På Born Again Revisited er der ingen ekkoer af Rip It Off-numre som ”Rip Allegory” og “The Apt.”, hvor vokaler, guitar, trommer og orgel udsender et sammenblandet morads af rendyrket støj, der sikkert føles ubehageligt i sarte øregange.

Times New Viking fremstår som helhed knap så utilnærmeligt støjende i denne ombæring. Til forskel fra Rip It Off er de fængende melodilinjer mere fremtrædende, og derfor er Born Again Revisited som helhed en lettere tilgængelig plade end de foregående Times New Viking-udgivelser. Men trioen arbejder stadig bevidst med at smadre grundlæggende iørefaldende melodier med overstyrede guitar- og orgellyde. Og det sker i et generelt højere tempo end tidligere, hvilket egentlig bare gør Born Again Revisited til en endnu mere konfronterende Times New Viking-udgivelse. Det er in your face-pop med den charmerende og indbydende lo-fi-produktion intakt.

Times New Viking har ører for den gode melodi, og på Born Again Revisited er de stærkeste momenter den fremaddrevne ”Move to California”, den twee-poppede, Daniel Johnston-naivistiske ”Those Days” og de The Clean-inspirerede numre, den orgeldrevne ”No Time, No Hope” og den herligt smadrede ”Something More”.

Times New Vikings smadrede lyd vil man, tror jeg, enten elske ubetinget eller på ingen måde kunne forstå det fascinerende ved. Forstår man derimod fidusen i at fucke gode melodier up ved at producere dem helt ad helvede til, vil man falde pladask for Born Again Revisited.

★★★★★☆

Deltag i debat