Plader

Volcano Choir: Unmap

Skrevet af Jesper G. Kaufholz

Ambient folk? Psykedelisk kormusik? Glem alt om genrer, og tag med Volcano Choir på musikalsk opdagelsesrejse.

Volcano Choir er lidt af en overraskelse og en af de dejlige plader, som gerne må dukke op indimellem, så troen på musikbranchen lever lidt endnu. Det er et projekt, der har simret siden 2005, men først i slutningen af sidste år besluttede Volcano Choir, der bl.a. har Bon Ivers Justin Vernon blandt medlemmerne, sig endeligt for at indspille og udgive deres musik. Unmap er resultatet.

Unmap er ikke en let plade at sætte en mærkat på. Til tider er den oppe i skyerne, til tider er den vendt mod jorden, men hele tiden med en ro, som solen der sænker sig over markernes bølgegang. Eller spinkel som en enlig fugls fløjten i den store skov. Og længselsfuldt som et hyl mod månen eller en serenade for Rocky Mountains. På en gang episk og intimt.

Musikalsk befinder vi os med benene i den amerikanske indiescene, specifikt den som elsker skæve harmonier og akustiske guitarer. Men hist og her spiller de sanserne et puds, med kløgtigt anbragte digitale effekter og loops, der giver sangen en kvalitet, som kom den fra en usynlig kirke. Altså et sted mellem Pavement og Earth, men med klare tråde til den nye bølge af americana og folk, som de sidste mange år snart har været toneangivende. Men også med øret vendt mod mere elektronisk prægede grupper som Múm og Sigur Rós. Faktisk næsten som al musik i en kollage af skønhed – på en gang moderne og forældet og uimodståeligt dragende.

På papiret er der ni spor, men det ville være omsonst at fremhæve det ene nummer frem for et andet. Numrene har en fin sammenhæng og rører ved alle de store følelser. Musikken bølger blidt frem, så fornøjelsen er faktisk bare at høre den fra ende til anden. Afdække endnu en følelse, endnu et lag, endnu en detalje i det ellers meget minimalistiske udtryk. Og så høre den igen.

★★★★★★

Deltag i debat