Plader

Wye Oak: The Knot

Skrevet af Mikkel Arre

Wye Oak leverer med sit andet album dybsindig og smuk musik til de stille efterårsaftener, men læner momentvis op ad det ensformige.

Bandet Wye Oak, der består af Andy Stack og Jenn Wasner, er med The Knot ude på en følelsesmæssig rutsjebanetur, man som lytter ikke kan lade være med at hoppe på i farten. Det er medrivende og smuk musik, men den kræver også, at man lytter ordentligt og koncentreret, for at man rigtig kan værdsætte den.

På en aften, hvor man tager sig tid og sidder alene under sin dyne med en varm kop te i hånden og ser ud på efterårsregnen og blæsten, der rusker i træerne, kan man derimod rigtig nyde nuancerne i de mange smukke numre, der er at finde på The Knot. Det er sange om kærlighed og relationer mennesker imellem, og om hvordan vores liv præges af de mennesker, der med eller mod vores vilje indgår i vores liv. Som læser tænker du måske, at det har du hørt før. Men Wye Oak er alligevel lidt anderledes, for deres tekster har den skarphed, der skal til for, for alvor at få lytteren til at tænke over det budskab, der synges om.

Disse budskaber videregives primært igennem stille melodier, der fint understøtter de eftertænksomme temaer. Desværre kan det godt blive en anelse ensformigt, hvis man ikke lytter koncentreret, men ved hjælp af en stor instrumental spændvidde og et stemningsmæssigt bredt spekter undgår albummet på et hængende hår at blive for enslydende og tungt at lytte til.

The Knot er som helhed et utroligt sammenhængende og velstruktureret album. Det er veludført, men det er også den type musik, der kræver, at man er i en bestemt sindstilstand, når man lytter. Musikken kan bestemt ikke betegnes som lettilgængelig, men det er ikke nødvendigvis en dårlig ting. Album af denne type kan nemlig også være dem, der i sidste ende virkelig efterlader et varigt indtryk. Det er den type musik, man sandsynligvis ikke vil lytte til hver dag, men når man endelig sætter det på, er det en sand fornøjelse.

★★★★☆☆

Deltag i debat