Plader

Anders Thrane: Ildsjael

Skrevet af Anna Møller

Artworket på Anders Thranes debut er psykedelisk på Christania-måden, og den dansksprogede popfolkplade egner sig da også bedst som klichefyldt baggrundsmusik til brunch på Morgenstedet.

Anders Thrane er albumdebuterende singer/songwriter, der forsøger sig med dansksprogede popsange og desværre falder slemt igennem. Mens melodierne som sådan er velfungerende nok, hersker der større problemer med sangskrivningen, der er set før og set bedre. Lad os tage en række tekstnedslag. 

Nummeret “Elefanter i storbyjunglen” minder om Thomas Holms “Nitten”, mens “De nye sko” lyder umiskendeligt som Rasmus Nøhr, men med Thranes endnu mere banale og klicheramte tekster: »Der står mine nye sko / jeg tager dem på og begynder at gå / så langt, som jeg kan / til mit hjerte går i stå / og så langt som mine ben de vil gå / så langt vil jeg nå.«

Jeg forstår godt pointen – gennem fokuseringen på detaljen kan en form for sandhed træde frem om fortællerjeget – men det bliver simpelthen for enkelt og næsten fjollet. Undertegnede får umiddelbart mest lyst til at skrive sangen “Min nye computer” i en fortsættelse af traditionen: »Der står min nye computer / jeg tænder for den / den skal lige varme op / det skal jeg også / jeg skriver på computeren hele dagen…« etc.

En ting er teksten, der kan virke triviel og desuden er fuld af sproglige klicheer. En anden er, at tekstens stavelser simpelthen ikke passer til melodien på mange af numrene, og det gør, at der trækkes overdrevent i stavelserne for at få dem til at passe. Et nummer som “Alkoholikaos (note til mig selv)” er et af de numre, hvor sang(titel)skrivningen halter på sit banale ben, og den desuden presses ned over en up-tempo popsang, hvor tekstens fit simpelthen ikke passer til melodiens rum. Men nummeret står desværre ikke alene. De to efterfølgende, “Kaotikum” og “Hjerteblod”, falder også for Thranes akilleshæl (jeg forlænger og forkorter stavelserne, i forhold til hvordan teksten synges): »Smukke pi-ige, mit temp’rament løb af me’ mig / hva’ fa’n sku’ jeg ha’ gjort / hvis ikk’ du havde fu-u-undet mig / skyggeby-yen gør mig kold til be-enet / men når jeg finder ud herfra, ta’r jeg cyklen hje-e-em til dig.« Det er synd, at det, der er ment som en sød pop- og kærlighedssang, på grund af tekstens ‘misfit’ bliver så uskøn en affære.

Anders Thranes stemme virker umiddelbart hverken stærk eller synderlig skrøbelig, og når vokalen som sådan sætter sig mellem to stole, skal der være en del følelse og troværdighed at spore i den for at gøre teksterne interessante. Det er netop også det, man kan gøre med danske sangtekster: Skabe et følelsesmæssigt nært og troværdigt univers, hvor lytteren (der i dette tilfælde formodes at være dansk) nemt kan leve sig ind i sangteksternes univers. Det lykkes desværre ikke på Ildsjael.

Pladens titelnummer, “Ildsjael”, er pladens bedste, hvor Thranes vokal halvvejs inde i nummeret endelig har den kraft, som pladens øvrige numre kun lokker med, og det klæder i dén grad. Her hæver teksterne sig også over pladens gennemsnit: »En fod foran den anden / det her kommer til at gøre ondt, men ligesom alt andet / vil det gå over igen / ildsjæl lad lyset brænde / stærkere end noget lys nogensinde har brændt.«

Desværre er omkvædet på “Ildsjael” en enlig svale, og i fremtidige udgivelser vil det klæde Anders Thrane og band at gå tilbage til det nummer og forsøge at genfinde den desperation og energi, der leveres i de 20 sekunder. 

 

★★☆☆☆☆

Deltag i debat