Nyheder

Ariel Pink’s Haunted Graffiti på 4AD

ariel-pink4AD er rigtig ude at købe nye spillere ind til forårssæsonen. Først var det Efterklang, der blev hijacket til det store engelske selskab, der efterhånden har 30 år på bagen og en hel række klassikere. Nu er det Ariel Pink’s Haunted Graffiti, der har fået kontrakt med selskabet.

Efterklang kan man jo godt forstå med deres svulstige, melankolske musik, men Ariel Pink’s Haunted Graffiti er alligevel lidt en overraskelse, når man tager bandets diehard lo-fi-æstetik i betragtning. 4AD er jo trods alt mest kendt for deres detaljerige lydbilleder.

Ikke desto mindre er det sandt, og der er en plade på vej i 2010. Nu må vi så håbe, at pladeselskabet ikke ødelægger deres stil.

1 kommentar

Deltag i debat