Nyheder

Badly Drawn Boy udgiver nyt album

Så kender vi ham. Læderjakke, guitar, smøg og den myte-omspændte hue.

Så kender vi ham. Læderjakke, guitar, smøg og den myte-omspændte hue.

I starten af dette årti var Badly Drawn Boy det nye sangskriver-talent fra England. Med et fedtet hjemløs-look sang han sig ind i mange anmelderes hjerter med sin debut The Hour of Bewilderbeast, og da han lavede lydsporet til filmatiseringen af Nick Hornbys “About a Boy”, var det måske i virkeligheden højdepunktet af hans karriere. Siden er han i hvert fald faldet mere og mere i glemslen, selvom han udgav Born in the U.K. for kun tre år siden.

Men nu er der måske chance for, at han igen kommer på alles læber, når han laver lydsporet til TV-filmen “The Fattest Man in Britain”. Hov, ja, TV-film, det lyder ikke så prestigefyldt, hva’? Fornuftigt nok har han valgt at kalde albummet noget helt andet, nemlig Is There Nothing We Can Do. Albummet udkommer 14. december, og så må vi jo se til den tid, om det får mistegnede dreng i rampelyset igen.

Om skribenten

Kim Elgaard Andersen

 

Biografi:

En af mine første minder overhovedet er, at jeg sidder i min fars lastbil, der kører rundt på landevejene i Nordjylland, mens min far synger med på "Suspicious Minds" med Elvis for fuldt skrald. Der startede min symbiose med musik vist. Siden blev jeg kontrær teenager, der lyttede til grunge, og dets udgangspunkt i metal og punk blev inspiration til teenage-årenes lydspor. Siden har jeg udforsket alt mulig andet, bl.a. country, jazz, folk, hiphop og electronica, så jeg føler efterhånden, at jeg kan skimte en stor del af den afgrundsdybe rockhistorie. Jeg har tidligere skrevet for Geiger og Soundvenue og er cand.mag. i dansk.

 

Fem favoritalbum:
Bob Dylan: The Freewheelin'
Grails: Black Tar Prophecies
Pere Ubu: New Picnic Time
Nas: Illmatic
Eric Dolphy: Out to Lunch

 

Skriv et svar