Band Ane er et noget specielt bekendtskab, hvilket Anish Music Too & Free også vidner om. Bagkvinden Ane Østergaard har samlet både idylliske og mere rendyrkede, rå, elektroniske byggesten og har skabt et alternativt og anarkistisk rum, hvor hun gør, lige præcis hvad der passer hende.

Anish Music Too & Free fremstår nærmest som en rejse gennem et psykedelisk landskab, hvor musikken på én gang er noget meget abstrakt, men samtidig indeholder minimalistiske, konkrete og hverdagslignende aspekter. Østergaard formår at placere sin musik midt i det hele og indkapsler fortid, nutid og fremtid, idet musikken peger både frem og tilbage. Specielt fanger hun fortiden i spoken word-sekvenserne, som trækker musikken tilbage til de danske 80’ere, med fokus på spoken word og beatlyrik som bl.a. Dan Turèll leverede en del af. Hans filosofi var, at kunst, lyrik og musik fandtes alle steder, og at man i sin kunst skulle inddrage hverdagen i dens mest banale og jordnære form. I overensstemmelse med denne holdning fandt han kunst og lyrik alle steder og gjorde de små ting til de mest betydningsfulde.

Ane Østergaard får på samme måde inddraget de små ting i sin musik og gør dem til betydningsfulde genstande i sig selv. Med en blanding af melodisk electronica, renere psykedeliske opsætninger og spoken word har hun sammensat et dobbeltalbum, hvor spoken word repræsenterer det hverdagslignende og jordnære, mens musikken i sig selv får gjort de to album mere abstrakte og narrative. Musikken peger i sig selv fremad, og begge album har et avantgardistisk særpræg, der ikke kun bryder med reglerne, men også omformer dem. De hybrider, Østergaard er ude i, er lækre at lytte til, og de vidner også om hendes karakteristiske musikalske talent.

Samtidig med at musikken peger både frem og tilbage, kræver den også lytterens opmærksomhed, fordi den indfanger nuet på en ganske fortræffelig måde. Musikken er ikke insisterende på en belastende måde, men på grund af de mange hybriddannelser bliver man som lytter suget ind i et spændingsfelt, hvor man har svært ved ikke at give Band Ane sin fulde opmærksomhed. Musikken cirkulerer om sig selv for derefter at rette sig ud ad veje, man ikke havde forudset. Der er på den måde noget altomfattende ved Anish Music Too & Free, fordi man har en klar fornemmelse af kernen i produktionen, selvom den er meget omsiggribende.

Det hele leveres pÃ¥ fornem vis, og man sidder netop med fornemmelsen af, at det frem for alt er musikken, der fortæller historier. De lange melodiøse opsætninger afbrudt af elektroniske kreationer fungerer virkelig godt, og de to cd’er, Free og Too, er komponeret og produceret med omtanke, eftertanke samt sans for detaljer og kvalitet.

»Jeg gider ikke blive sÃ¥dan mainstream,« udtaler Ane Østergaard pÃ¥ det sidste nummer pÃ¥ Too, “Cirkel”. Det tror jeg nu heller ikke, hun behøver at bekymre sig om. Selvom (eller mÃ¥ske netop fordi) hendes musik omfavner postmodernistiske værdier, taler den nok ikke til alle. Musikken bevæger sig primært i undergrunden, hvor kun de mest nysgerrige sjæle holder til, men hvis man gør sig selv den tjeneste at undersøge, hvad Band Ane har pÃ¥ hjerte, vil man opdage, at det er utroligt, hvor meget man kan fortælle uden egentlig at sige noget.