
De stolte soldater melder sig klar med nyt materiel.
British Sea Power er ved at være klar med deres femte studiealbum. Dette er en mere regulær opfølger til det Mercury pris-nominerede Do You Like Rock Music? fra 2008, da det sidste album, Man of Aran fra tidligere i år, var et lydspor til instruktør Robert Flahertys film af samme navn fra 1934(!).
Ifølge et blog-indlæg af Noble på bandets hjemmeside har de 15 sange klar, og nu er Graham Sutton (Bark Psychosis) flyttet ind i det gårdhus, hvor Yan har boet det sidste år for at stykke albummet sammen af de bidder, bandet giver et efter et.
Men det er altså stadig så meget i den indledende fase, at bandet ikke har en releasedato endnu.