Plader

Bunny Wednesday: Demo 09

Skrevet af Esben Rasmussen

Den københavnske trio Bunny Wednesday spiller alternativ rock med flere tydelige inspirationer, og det gør de egentligt jævnt godt. Men skal potentialet forløses, skal der fokuseres både sangskrivningsmæssigt og rent kompositorisk.

Den københavnske trio Bunny Wednesday spiller en gedigen omgang alternativ rockmusik med flere tydelige inspirationer, og det gør de egentligt jævnt godt. Dog mangler der i den grad noget fokus, både sangskrivningsmæssigt og rent kompositorisk, hvis det potentiale, deres tre numre lange demo-udgivelse har, skal forløses. Åbneren ”Outlaw” slider sig igennem med en kedelig guitarlyd og en lidt idéforladt ombygning, der udelukkende holder qua det éne gode skift midtvejs, der løfter sangen en smule over det ligegyldige. Den kvindelige forsanger Susan Brygger, der ligeledes har skrevet al gruppens materiale, lyder lidt som en klon af Siouxsie (naturligvis fra Siouxsie & The Banshees), Patti Smith og forsangeren fra de hedengangne krautrockere Amon Düll II – altså har vi at gøre med en svært dechifrerbar nasal kvindevokal, der som i de nævnte bands ligeledes her er det mest interessante i lydbilledet.

Bandet vinder dog momentum i løbet af de næste to numre. Her lyder det, som om der er klart mere vilje bag, og bandet er bedst i blandingen af de få, men gode, melodilinjer og de halvspastiske instrumentalstykker, hvor trommerne fylder godt med tam-fills, og guitaren river igennem de dog lidt for ofte ganske basale powerakkord-progressioner. Overordnet set mangler der dog noget grundlæggende mindeværdigt, både fordi sangskrivningen langt fra er perfekt, og fordi de instrumentale præstationer ikke er overbevisende nok til at opveje dette handicap. Det er altså lidt usikkert, helt i hvilke ting bandet ønsker at excellere og dermed også at finde ud af, hvilken indgangsvinkel til og fortolkning af den alternative rock de har. Til tider lyder de en kende postrockende (især på anden skæring, ”Pretty Hell”, der som titel fungerer som en ganske fin karakteristik af netop denne genre; altså blandingen af det infernalsk-støjende og det smukke og patosklingende katarsis) og andre gange som den tunge ride-bækken-dominerede 90’er-rock, og derfor ved man ikke helt, hvad man egentlig skal synes om gruppens, på trods af flittigt brugt distortion-pedal, lidt vage udtryk.

Som det er nu, er det på både musikalsk og idémæssigt plan for udefineret, og selvom der er enkelte gode momenter (som især sidste passage på lukkeren ”Paperboats”), er Bunny Wednesdays demo desværre også en kende ligegyldig i manglen på både fokus og måske også talent.

★★½☆☆☆

Deltag i debat