Plader

Dead Man’s Bones: s.t.

Skrevet af Lise Christensen

Dead Man’s Bones er som at tage del i en gotisk folkefest, hvor et spøgelsesbesat Arcade Fire bakkes op af et børnekor, mens Edgar Allan Poe og Mary Shelley har banket støvet af knoglerne og valser rundt til tonerne af underverdens mystik og tragik.

Svøbt i hylende vind og tordenrumlen reciterer en kvindestemme: »My suitcase is packed / with all of your heartbeats / so I walk to their sound / and head towards the sun / so my shadow will cover / the tears on the ground / I’m moving away from the place / where you took your last breath / to find you my love / in the magic of life after death.«

Med disse ord er konceptet for Dead Man’s Bones defineret. Lytteren præsenteres for et helstøbt univers brygget på spøgelser, varulve, gengangere og kærlighed ud over dødens grænser. Gennem et skvæt Edgar Allan Poe-inspireret dark romanticism parret med Bram Stokers gotiske kærlighedsunivers får vi serveret fascinationen ved horroruniverset og den gode fortælling.

Dead Man’s Bones består af Ryan Gosling og Zach Shields. De deler en fascination for det gotiske univers, der på ægte kunstner-kitschet vis ledte dem til at tage barndommens fascination af gyserhistorier det logiske skridt videre med opsætningen af en ’spøgelse møder monster – kærlighed blomstrer’-musical. Et projekt, der strandede undervejs, da det viste sig, at ikke alle her i verden delte Dead Man’s Bones’ og Tim Burtons fascination af emnet. Dead Man’s Bones blev resultatet af den foreløbige proces. De to gutter håndterer selv instrumenterne, og en del er tillært til lejligheden, hvilket også har resulteret i, at der er et gennemgående enkelt udtryk på pladen.

Umiddelbart lægger ordet musical-soundtrack op til en forudindtaget mistro, men i dette tilfælde forvandler Gosling og Shields en ellers ofte velbegrundet frygt til ren begejstring! Det er sjældent, at man præsenteres for et konceptalbum, der fungerer så godt. Dead Man’s Bones har til lejligheden allieret sig med The Silverlake Conservatory Children’s Choir – et arrangement, der på fin vis knytter spøgelsestemaet til nostalgi og barnlig fascination og i sig selv får en vis unheimlich-effekt, som i genganger-crooneren “My Body’s a Zombie for You”, hvor de entusiastisk skråler selv samme tekstlinje.

Den poesireciterende intro leder over i den rolige, folkede kærlighedssang ”Dead Hearts”, der med sine korarrangementer og brug af percussion lægger sig op ad Grizzly Bears stil. Det er på Youtube muligt at se den interessante musikvideo, hvis hovedrolle er besat af et ønskeben, der bevæger sig igennem et tableau af død og ødelæggelse.

Herfra ledes vi videre til den excentriske “In the Room Where You Sleep”, hvor crazy orgel møder børnekors-gospel i en genoplivning af barndommens ‘monster under sengen’-frygt. Værd at bemærke er også den barbershop-inspirerede “Paper Ships” og de intense og rockede “Lose Your Soul” og “Pa Pa Power”. Kendetegnende for pladen er, at konceptet og musikken fuldender hinanden på strålende vis. Duoen anvender hylende vind, grædende kvinder, ulvehyl og tordenbrag – til tider på tacky vis, som i “Werewolf Heart”, men altid med en god portion selvironi.

Dead Man’s Bones er en helhedsoplevelse. Sangtitlerne, effekterne og teksterne humoristisk og genretro kompletterer hinanden. Æstetisk set er konceptet også uhyre velgennemført. Bandets hjemmeside såvel som musikvideoer er holdt i en grumset polaroidfoto-kvalitet, der spiller fint på mødet mellem den klassiske spøgelsesfortælling og dens nostalgiske værdi. Dead Man’s Bones er et yderst charmerende og imponerende debutudspil.

★★★★★☆

Deltag i debat