Nyheder

Dub Tractor og Lusine på Dunkel

Dub Tractor er forhåbentlig mere fokuseret på fredag.
Dub Tractor er forhåbentlig mere fokuseret på fredag.

Dub Tractor er forhåbentlig mere fokuseret på fredag.

Nogle dage har man bare brug for en bytur, hvor man ikke rider på vilde heste og danser sidelæns på bordene med glowsticks i munden. Nogle gange har man brug for elektronisk musik, der udtrykker dansk design og ser ud, som om det er sponsoreret af Apple. Noget behageligt. Den pakke leverer spillestedet/baren Dunkel, når de holder release-fest for Dub Tractors nye album.

Anders Remmer er på Sorry gået i en langt mere poppet og sang-orienteret retning. Hvordan det helt præcis lyder, kan du høre på fredag den 13. november.

Der spiller Dub Tractor nemlig live ved sin egen releasefest. Desuden spiller Lusine også live. Det projekt har for nylig udgivet albummet A Certain Distance.

Om skribenten

Kim Elgaard Andersen

 

Biografi:

En af mine første minder overhovedet er, at jeg sidder i min fars lastbil, der kører rundt på landevejene i Nordjylland, mens min far synger med på "Suspicious Minds" med Elvis for fuldt skrald. Der startede min symbiose med musik vist. Siden blev jeg kontrær teenager, der lyttede til grunge, og dets udgangspunkt i metal og punk blev inspiration til teenage-årenes lydspor. Siden har jeg udforsket alt mulig andet, bl.a. country, jazz, folk, hiphop og electronica, så jeg føler efterhånden, at jeg kan skimte en stor del af den afgrundsdybe rockhistorie. Jeg har tidligere skrevet for Geiger og Soundvenue og er cand.mag. i dansk.

 

Fem favoritalbum:
Bob Dylan: The Freewheelin'
Grails: Black Tar Prophecies
Pere Ubu: New Picnic Time
Nas: Illmatic
Eric Dolphy: Out to Lunch

 

Skriv et svar