Plader

Efterklang & The Danish National Chamber Orchestra: Performing Parades

Performing Parades er ikke kun den logiske forlængelse af det oprindelige album. Det er et skridt videre, og Efterklangs mesterværk bliver bragt til live på ny, ikke mindst takket være DR UnderholdningsOrkestret.

Her er både til gården og til gaden. Øjne og ører bliver i den grad forkælede, når man pakker Efterklangs symfonikoncertunivers op og kommer med på en lytter og en kigger i DR’s koncerthus. Performing Parades er faktisk en rigtig lækkerbisken – både for dem, der var til stede, som kan genforenes med tanker og følelser, og for andre, der ikke var så heldige at få billet, men let lader sig suge ind i de lækre optagelser.

Der er lutter højdepunkter gennem koncertoptagelsen, der udfolder Parades-albummet i sin helhed, og specielt “Cutting Ice to Snow” tager de helt store kegler, længden til trods. Efterklang udfører sine i forvejen kendte sange med en livenerve og et overskud, der med finesse og ømhed behander et opus som Parades, uden at der går Metallicas S&M i formidlingen af materialet.

Sangene bliver i hænderne på Efterklang og DR UnderholdningsOrkestret værdige pendanter til det oprindelige materiale, og der er en liveharmoni, som bare fænger fra start til slut. Det er rigtig godt udført, og medvinden fra det store klassiske orkester giver et spændende input til arrangementerne, som løftes op på en endnu luftigere og mere tætpakket platform, end man har været vant til i Efterklangs univers. Jeg opfatter ikke pladen og dvd’en som et forsøg på at bevise, hvad Efterklang kan live, selvom det selvfølgelig gør et indtryk. Tværtimod, vil jeg nærmest sige, for det er en unik optagelse og nogle unikke billeder, som man kun fanger dén ene gang.

Som på det oprindelige album, Parades, er det helheden, der bærer værket, og selvom jeg godt nok allerede har fremhævet et enkelt nummer, er det det samlede udtryk, der hæver denne liveoptagelse fra så meget andet musik, der er tilsat et publikum. Efterklang har altid dyrket et lidt særegent univers, og man kunne frygte, at de i selskab med et så strømlinet ensemble som DR UnderholdningsOrkestret ville være mere mainstream, men det er lykkedes ganske fint at bevare det Efterklang’ske fingeraftryk i hænderne på de klassiske instrumenter, der fornemt lader sig nøje med at været baggrundstapet – men hvilket et af slagsen!

Der hviler en stemning af en anden verden over Performing Parades, og jeg har meget svært ved at skrive meget negativt om udgivelsen. Det er dog, som altid, meget svært at forbedre det perfekte, og der skal ikke herske tvivl om, at Efterklangs originale plade, der danner baggrund for denne udgivelse, er gjort af et sjældent stof, der ikke sådan lige kopieres eller muteres.

Derfor skal Performing Parades betragtes som en udfordring i at udvikle det perfekte og se ting fra andre vinkler, uden at det går ud over det bestående. Her har Efterklang formået at gøre det både naturligt og fantasifuldt på samme tid, og der er al mulig god grund til at betragte denne ‘bonus’-udgivelse som investeringsværdig.

★★★★★☆

Deltag i debat