Plader

Gift of Gab: Escape 2 Mars

Skrevet af Christian Klauber

Gift of Gab rejser til Mars med sit rap-rumskib. Til trods for dystre tanker om den kære jord, er der sprogligt overskud og varme i lydbilledet og rigeligt med grunde til at hoppe med om bord.

Der er ingen tvivl om, at Gift of Gab har valgt det rette kunstnernavn. På engelsk afspejler udtrykket ’the gift of the gab’ netop evnen til at tale villigt, overbevisende og at være måske en liiiille biiitte smule for veltalende. Oversat til godt gammelt dansk er Gift of Gab med andre ord ’godt smurt for tungebåndet’.

Det har han vist i flere omgange. Dels via udgivelserne med Blackalicious, men også sidste år, hvor han kollaborerede med Lateef the Truthspeaker og producer Headnodic under aliaset The Mighty Underdogs og udgav en ganske udmærket spacehiphopplade. I eget navn har det været sparsomt, om end han da har udgivet den udmærkede 4th Dimensional Rocketships Going Up og et mixtape. Nu har han så barslet med endnu et rumfokuseret album, Escape 2 Mars.

Måske er Gift of Gab i virkeligheden fra en anden planet? Der er i hvert fald ingen tvivl om, at Gift of Gab er fascineret og måske også inspireret af rummet og dets uendelighed. I flere omgange har numrene på Escape 2 Mars en melankolsk lyd, der harmonerer med den stemning, jeg selv har oplevet, når jeg har funderet over verdensrummets uendelighed. Uvisheden omkring dets uendelighed kan unægtelig få en til at føle sig meget, meget, meget ubetydelig.

Men der er jo heller ikke så meget at komme efter på jorden længere. Vi smadrer langsomt dens økosystemer, og hvis vi ikke når at udrydde alle dyrene inden, drukner vi nok selv, når indlandsisen smelter helt. Gift of Gab har rigeligt med grunde til at rejse herfra.

Måske er det derfor, han i “Escape 2 Mars” – over et ekstremt catchy beat og kor – rapper om »the damage in the ozone habitat« og global opvarmning, ligesom en stemme fortæller om klodens generelle forfald. Temaerne udfoldes yderligere i “Electric Waterfalls”, hvor lydbilledet bliver mere dystopisk og koldt elektronisk. Her rappes bl.a. om en klassisk problematik i forholdet mellem medicinalfirmaernes krav om profit og udviklingslandenes problemer med at bekæmpe aids, diabetes osv., fordi der simpelthen ikke er økonomiske midler til at købe tilstrækkeligt med medicin. Ingen tvivl om, hvem der har skylden for verdens forfald: »While Western world advances / our Mother Nature calls / please feed these plants with water / not electric waterfalls.«

Nu fremstår pladen måske som lidt af en party killer, og selvom Gift of Gab med den fremragende fortælling om “Richman, Poorman” viser både fortælleevner og social bevidsthed og udfolder en ganske overraskende og trist fortælling om, hvad der gemmer sig bag den rige mands facade, skal det retfærdigvis siges, at den første halvdel af pladen ikke er helt så dyster og bl.a. byder på den fremragende, up-beat “El Gifto Magnifico” og den dansable “In Las Vegas”.

Hvad enten der er tale om dystre fremtidsbilleder, fortællingen om den lille mand eller det festlige beat, leverer Gift of Gab det hele med stor sikkerhed. Indimellem kan det være svært at tyde, hvad han egentlig rapper, fordi det går så hurtigt, men det skal ikke ligge ham til last. Lydbilledet er sine steder ganske poppet, men det er nu engang mandens stil, og til hans forsvar må man sige, at det fungerer upåklageligt. Man kan oven i købet argumentere for, at det varme, ‘lette’ lydbillede er velvalgt, da kompliceret musikalsk ledsagelse ville blive for overvældende, når man også gerne vil lytte til det lyriske output. For det går virkelig stærkt.

Med Escape 2 Mars understreger Gift of Gab, at han er en af de mest interessante MC’s lige nu, ikke mindst hvad angår lyrisk ekvilibrisme. Hans sproglige overskud er en fornøjelse at dechifrere, og hans flow folder sig ud over det lydmæssige akkompagnement som et nyudrullet græstæppe på Old Trafford. Jeg hopper gerne med i hans rumskib.

★★★★½☆

Lyt til “El Gifto Magnifico”:
[audio:http://www.cornerstoneras.com/giftofgab/escape2mars/GiftOfGab_ElGiftoMagnifico.mp3]

Om skribenten

Christian Klauber

 

Biografi:

Det var min mor, der grundlagde min interesse for musik. Men det er ad omveje, at jeg er nået dertil, hvor jeg er nu: med hovedet begravet i alternativ & artrock, progressiv metal, country, soul og hiphop. I barndomshjemmet stod den nemlig på klassisk og opera, og "her er et (klassisk) instrument, du gerne vil spille på", så på mange måder besudlede jeg nok den klassiske dannelse ved – som det første album – at investere i tværfløjte-virtuosen James Galway, der spillede uddrag fra forskellige musicals. Siden diverterede jeg publikum i Tivoli som fløjtenist og havde Det Kgl. Musikkonservatorium i kikkertsigtet, men vejen tog et kraftigt, uventet sving, da jeg i et af mine sidste år i Tivoli-Garden begyndte at høre dødsmetal. Siden har jeg fundet den gyldne middelvej og hører nu det meste, men kærligheden ligger klart hos den alternative hiphop, og hvad der ellers måtte befinde sig under den store, alternative rock-paraply (selvom hjertet da stadig kan slå endog meget hurtigt, når jeg hører en opera eller en violinkoncert, eller hvis den klassiske musiks instrumenter indgår i det, jeg lytter til). Jeg er uddannet cand.mag. i dansk og kommunikation og har mit eget firma, der arbejder med sprogrevision og formidling.

 

Fem favoritalbums:
The Clash: London Calling
Dirty Three: Horse Stories
Darc Mind: Bipolar
Company Flow: Funcrusher Plus
Frank Zappa: Hot Rats

Skriv et svar