Nyheder

Grizzly Bear i busuheld

Grizzly Bear slapper af i de østrigske skove efter uheldet
Grizzly Bear slapper af i de østrigske skove efter uheldet

Grizzly Bear slapper af i de østrigske skove efter uheldet

Det er ikke ufarligt at være på tour i Europa. Det måtte Grizzly Bear sande i torsdags efter et show i München. Der blev både deres bus og trailer nemlig ramt, således at traileren blev ødelagt, og busmotoren brød sammen. Hvad de præcis blev ramt af, afslører bandet ikke på deres hjemmeside, men det vigtigste er også, at alle har det fint.

Desværre måtte de så bruge et par dage i Østrig og skulle have været special guests til et show i Milano med Wilco, men erstatningsbussen kom for sent, til de kunne nå det. Til gengæld hyggede Annie Clark, også kendt som St. Vincent, der er support for Grizzly Bear, sig i Østrig og klatrede i bjerge og spiste schnitzel.

Heldigvis for os her i Danmark påvirker det ikke Grizzly Bears koncert på Vega på tirsdag.

Leave a Reply