Plader

No More Heroes: The Modest House EP

Glem alt om Blue Foundation. Ab Mannov har trukket sit triphop-stik ud og bruger i stedet energien på et 80’er-landskab præget af synth og emotionelle arrangementer. Ep’en skal nok tiltrække købere til et kommende album.

Ab Mannovs forhenværende meritter har primært været knyttet til hans guitarspil i Blue Foundation. Nu solodebuterer han med en meget 80’er-inspireret ep, der lydmæssigt drejer sig om synthpop-aksen, og generelt er det en fin lille samling sange.

No More Heroes, som Ab Mannov har valg at kalde sit projekt, maler med den store pensel, og numrene smøres ind i tykke lag af synth, programmeringer, delay og luftigt arrangerede guitarflader, der tager dig med på en lille tur ind i en tidslomme, der for 20 år siden skabte mange store musikalske oplevelser. Mannov blander de kendte virkemidler rigtig fint, og man fornemmer slet ikke de triphop-elementer, han tidligere har været eksponent for i Blue Foundation.

Der er højt til loftet på The Modest House, og produktionen er koncentreret og mættende. De første fire numre gør sig godt i synth/tristesse-området, hvor der tales til de højere magter, og man aner en pind, der prikker lidt hist og her. Indimellem rammer den f.eks. tonerne fra “Lost in Translation”-stemningen og deslige, hvilket er et absolut plus i denne anmelders bog, men pinden rammer desværre ikke konsekvent nok, for ep’en afsluttes noget længere væk, end pinden kan nå.

Her falder afslutningsnummeret “Tell Me It’s All Over” igennem på grund af nogle lag af beat, house og pumpende baslyde, der ikke hører hjemme i nummeret, og det skaber forvirring omkring det samlede produkt. For at blive i filmens verden rammer Mannov med det nummer film som “Trainspotting” og 90’er-temaerne i noget rave/club-inspireret halløj. Nummeret er på ingen måde dårligt – bevares, men det passer bare ikke rigtig ind i konteksten, og det er en skam, for de første fire skæringer er aldeles lytteværdige.

Alt i alt er her altså tale om en godbid. En ep, der, som så ofte, er et forspil i forhold til en kommende plade. Det lover godt for No More Heroes, om end der nok lige skal luges ud i et enkelt bed. Dejlig 80’er-lyd kombineret med en kontrolleret svulstighed. Ab Mannov har fat i en fin og gangbar formel.

★★★★☆☆

Deltag i debat