Plader

Paul Haig: Relive

Skrevet af Lasse Dahl Langbak

Relive har Paul Haig fundet ny inspiration i den funkede postpunk, han brillerede med for næsten 30 år siden som frontmand for det indflydelsesrige skotske band Josef K. Resultatet er en samling effektivt pulserende sange.

Trods det skotske postpunkband Josef K’s betydningsfulde indflydelse på bølgen af dansante rockbands, der slog bredt igennem for fem år siden, vækker navnet Paul Haig næppe den store genkendelse blandt folk med Franz Ferdinand- og Bloc Party-plader i musiksamlingen. Det er egentlig ikke så mærkeligt, for siden Josef K’s opløsning i 1981 har frontmand Paul Haig ikke formået at træde ud af sit indflydelsesrige bands skygge. Som solist har han primært udforsket den elektroniske musiks muligheder og forsøgt sig med instrumentalmusik til ikkeeksisterende film, men han har aldrig fået den opmærksomhed, som f.eks. Edwyn Collins fra Orange Juice er blevet tildelt.

Paul Haig bliver næppe mere kendt på baggrund af sin nye plade, Relive, selvom den markerer en musikalsk tilbagevenden til de tidlige 80’ere. Tilbage til den tid, hvor udgivelserne fra det skotske pladeselskab Postcard, der ud over Josef K bl.a. husede Orange Juice og Fire Engines, blev synonyme med termen “The Sound of Young Scotland” – en mærkat, der blev klistret på en række unge skotske bands, der spillede popmusik med inspiration fra punkrockens ‘do it yourself’-æstetik.

Josef K var et rytmefokuseret band med fremtrædende energiske og rastløse funkrytmer. Det samme kan ikke helt siges om Paul Haig anno 2009. På trods af at Relive har et musikalsk slægtskab med Josef K, er de pulserende rytmer langt mere renskurede og kontrollerede. Det skal ikke forstås negativt, for selvom Relive ikke ville have lidt under en mere uforudsigelig sangskrivning og mere kantet produktionen, er Paul Haig en dygtig sangskriver med blik for at økonomisere med detaljerne og gøre dem virkningsfulde. Han ved, hvornår en hoppende basgang har effekt, hvornår det er tid til klirrende guitarspil, og hvornår det er på sin plads med stemningsskabende keyboardtoner. Derfor kan Haig, hvad enten det er fremaddreven pop til bilstereoen (“Trip Out the Rider”) eller postpunk af den episke (“Ambition”) eller funkede slags (“Round & Round”), stadig skrive medrivende guitarpopsange.

Kun den nedtonede “Listen to Me” efterlader ikke noget vedvarende indtryk, da den rytmiske underlægning er en kende for uinspireret. Det samme kan til gengæld ikke siges om Haigs fremragende, synthhvirvlende crooner-version af Pere Ubus “Horses”. Selvom nummeret ikke bærer Haigs signatur, men derimod er en Mayo Thompson-komposition, gør han den til sin egen ved at skrabe originalens ufokuserede artpunk-tendenser væk og gøre de hvirvlende synthlyde mere effektfulde, end det er tilfældet i forlægget.

Paul Haig opløste i sin tid Josef K, fordi han mente, bandet ikke havde mere at byde på efter udgivelsen af sin egentlige debut, The Only Fun in Town. Godt nok ligger Relive ikke i naturlig forlængelse af Josef K-lyden, men den indeholder en samling effektivt pulserende sange, der sandsynligvis ikke var kommet til verden, hvis ikke Haig havde genopdaget og fundet ny inspiration i sine musikalske rødder.

★★★★½☆

Deltag i debat