Nyheder

PonyRec fejrer femårsfødselsdag i Århus og København

PonyRec har lært at stave til deres eget navn allerede som 5-årig.
PonyRec har lært at stave til deres eget navn allerede som femårig.

PonyRec har lært at stave til deres eget navn allerede som femårig.

Det københavnske/berlinske pladeselskab PonyRec, der bl.a. udgiver Marybell Katastrophy, Lily Electric, Tone og Gravy, har holdt ved i fem år nu, og det fejrer de med to fester i Århus og København.

Den første fest er i morgen, 5. november, i Århus på Musikcaféen, og den næste fest er på fredag, den 6. november, på Musikcafeen i Huset i Magstræde. De første 50 gæster ved hver fest får ganske gratis en kopi af PonyRec 5 Years-singlen, der er udkommet på 7″ og som download. En single, der byder på nye numre med Green Pitch og Alcoholic Faith Mission.

Og netop de to bands spiller til festerne sammen med Halph, som var selskabets første band i folden. Alle tre bands har udgivet albums i år, så de er tændt på at levere deres sange til publikum. Trop op, det koster ikke mere end 60-70 kr. at komme ind.

Om skribenten

Kim Elgaard Andersen

 

Biografi:

En af mine første minder overhovedet er, at jeg sidder i min fars lastbil, der kører rundt på landevejene i Nordjylland, mens min far synger med på "Suspicious Minds" med Elvis for fuldt skrald. Der startede min symbiose med musik vist. Siden blev jeg kontrær teenager, der lyttede til grunge, og dets udgangspunkt i metal og punk blev inspiration til teenage-årenes lydspor. Siden har jeg udforsket alt mulig andet, bl.a. country, jazz, folk, hiphop og electronica, så jeg føler efterhånden, at jeg kan skimte en stor del af den afgrundsdybe rockhistorie. Jeg har tidligere skrevet for Geiger og Soundvenue og er cand.mag. i dansk.

 

Fem favoritalbum:
Bob Dylan: The Freewheelin'
Grails: Black Tar Prophecies
Pere Ubu: New Picnic Time
Nas: Illmatic
Eric Dolphy: Out to Lunch

 

Skriv et svar