Plader

Sinusstøv: Sinusoid Wave Electronica EP

Skrevet af Signe Palsøe

Sinusoid Wave Electronica er rigtig godt selskab. Selvom musikken er poppet og pæn, er den så godt skruet sammen, at lytteoplevelsen forbliver rar frem for kedelig.

Blå himmel, kornmark, gummistøvler og flagrende skørter pryder coveret til Sinusstøvs debut-ep, og den slags er ikke sådan til at tage fejl af: Sinusoid Wave Electronica er en rigtig pleaser, og sådan nogle er jo som udgangspunkt rigtig rare.

Det gælder i dén grad også duoen Sinusstøv, som består af Claus Pedersen og Søren Friis Dam, hvis elektroniske popmelodier knaser derudad båret af klokkespil, synth og Hannah Schneiders gudsbenådede vokal. Sidstnævnte medvirker på alle fire numre og udgør deres vigtigste bestanddel, på samme måde som Ben Gibbards stemme i The Postal Services electropopnumre af lignende karakter.

Hvor The Postal Service som regel opbygger deres numre over et fremtrædende elektronisk beat, er Sinusstøvs musik dog mindre bastant i sin fremtoning, og dens vibrerende, lyse elektronikflader lyder nærmere som Efterklang anno Tripper. I samspil med Schneiders indtagende, bløde og karakteristiske vokal, der lige akkurat holder sig på den rigtige side af grænsen til at lyde som en slesk børne-tv-speaker fra 80’erne, opstår sød og simpel musik, der både fænger og behager.

Melodien er vigtig i Sinusstøvs elektroniske univers, og især “Who Am I”, der over sommeren har været i rotation på P3, går lige i smilehullerne med sine små, elektroniske krumspring og Schneiders tilsvarende legesyge og naivistiske vokal, hvis omskiftelighed samplet over de elektroniske flader står for hovedparten af melodidannelsen og for at gøre musikken decideret poppet.

Det harmonerer smukt og pådrager sig netop en naivistisk og ubekymret klang som følge af de elektroniske virkemidlers lethed. En lethed, der også er at finde i lyrikken, og som oftest supplerer det overordnede udtryk ved eksempelvis at tilføre en klædelig bittersødme gennem tekstbidder som: »Who am I / I’m a puppy, or so you say.« Derfor bliver det også en smule for sukret, for pleasende, når det afsluttende nummer, “Wonderland”, byder på omkvædet: »I’ve got these strange habits / ‘cause I live in Wonderland / my hair is tied with a red bow / on your mark, run like a rabbit / it’s tea time in Wonderland,« der mangler den smule ironi og kant, som er at finde i de øvrige numres ynde.

Den en smule tirrende afslutning ændrer dog ikke på, at Sinusstøv har pophjertet på det rette sted og oftest formår at gøre deres electronica lige tilpas pæn. Havde det ikke været november, var Sinusoid Wave Electronica kommet en tur med ud til nogle kornmarker og noget blå himmel – forhåbentlig holder den sig frisk, indtil lysere tider kommer.

★★★★☆☆

Deltag i debat