Plader

Strawberry Blonde: Glorious

Skrevet af Nina Kock

To danske tvillingesøstre med rødblondt hår (deraf bandnavnet) har udgivet et debutalbum, hvis ukomplicerede poprock på countrymåden er kedeligt og ensformigt og derfor ikke fænger.

Jeg kan lige så godt være ærlig fra starten: Jeg har aldrig været særlig vild med country. Eller ukompliceret poprock på country-måden. Selvom det er sunget og spillet med de bedste hensigter. Jeg er virkelig ikke og har aldrig været vild med lige præcis den genre. Så måske er jeg slet ikke den rette til at anmelde dette album.

Strawberry Blonde er et dansk band, der består af de to tvillingesøstre Betina og Anja Følleslev fra Fyn. På deres hjemmeside står der: »Selv om de to søstre gennem hele livet er blevet udspurgt om deres familiære bånd, er det først og fremmest som sangere, sangskrivere og dedikerede musikalske selvplukkere, de to 30-årige kvinder vil kendes. Og de er ikke i tvivl om, at tiden er moden til at pladedebutere med en række stærke feminine sange om kærlighedens og livets turbulens. Om savn, om at miste og om at sige farvel alt for tidligt. (…) Deres vidt forskellige kompetencer giver musikken flere lag, der også matcher tvillingernes brogede opvækst, der ikke altid var en dans på roser.«

Alle sangene kredser netop om disse temaer; bittersød melankoli blandet med taknemmelighed og livsglæde: »Is it your love or is it fear that keeps you running and running,« synger tvillingerne på intronummeret “A Little Bit”. Og på det sidste nummer “Find Your Star”: »Wherever you are, don’t be afraid, it may seem far, you have to be brave / wherever you are, don’t be afraid, somewhere out there, you’ll find your star.«

Som sagt: Alle sangene kredser om kærlighed, savn, ensomhed, glæde, sorg. Men uden de store følelser – blot pakket ind i de samme fire-fjerdedele, det samme behagelige toneleje og den samme velklingende guitarpop. Uden udsving, uden ridser i lakken. Uden turbulens. Men indebærer savn, tab og sorg netop ikke ridser i lakken, et knæk, en skævhed – et kig ind bag den velpolerede facade?

Det er utrolig svært at adskille numrene fra hinanden; samme stemning, samme univers – både tekster og arrangementer. Jeg tager gang på gang mig selv i ikke at have bemærket, at den sang, jeg troede, at jeg lyttede til, for længst er slut og skiftet ud med en ny. Generelt føles det lidt som at tune ind på P4 søndag morgen; et ukompliceret, uforanderligt lydlandskab, der bare glider forbi, og som man ikke behøver at tage stilling til.

Strawberry Blonde har uden tvivl talent og smukke sangstemmer. Og der er ikke en finger at sætte på lyden. Alt er tiptop velproduceret og velpoleret. Jeg er sikker på, at der er mange, der vil sætte pris på Glorious. Jeg gør bare ikke.

★★☆☆☆☆

Deltag i debat