Koncerter

Tegan and Sara, 22.11.09, Store Vega, København

Skrevet af Camilla Grausen

De canadiske enæggede tvillinger Tegan og Sara Quin var glade for at være opgraderet til »the big room« for første gang. Her leverede de en solid koncert med næsten alle de powerfyldte indierocksange fra det nye album plus gamle godbidder.

Fotos: Sara Jeffries, LiveShot.dk

De inkarnerede Tegan and Sara-fans, der var til stede foran Store Vegas scene søndag aften, kunne sikkert kende forskel på tvillingerne. Men for os, der ikke var så heldige at være indviet i, hvem af de sortklædte kvinder i skjorte og bukser med de korte frisurer, der var Tegan og hvem, der var Sara, var det noget af et mysterium under første del af koncerten.

Badet i lunt, gulligt lys startede Tegan and Sara-koncerten roligt ud med ”Call It Off” fra duoens forrige album, The Con fra 2007. Herefter fik vi allerede duoens nok umiddelbart største hit, ”Back in Your Head” fra samme album, også i en afdæmpet version. Det var næsten en skuffelse at få leveret en publikumsfavorit allerede fem minutter inde i koncerten, men på den anden side var der heller ingen grund til at gemme på godterne, når Tegan og Saras nye album, Sainthood, også indeholder mange koncert-egnede, iørefaldende numre.

I begyndelsen kunne man ellers forledes til tro, at koncertens fokus ikke ville ligge på det nye album, duoens sjette, for det var først ved femte nummer, at der blev taget hul på det nye med ”Someday”. Tegan fortalte publikum, at der nu ville komme mange sange fra det nye album, selvom de godt vidste, at det ikke var alle, der kendte de nye sange endnu. Både til dem og til eventuelle koncertgæster, der troede, de skulle til Grizzly Bear (som spiller på samme scene tirsdag) og var gået forkert, lovede Tegan, at det nok skulle blive en god aften. Hun holdt, hvad hun lovede – og dét med rigeligt af nye numre. Hvis det ikke var alle numrene fra Sainthood, Tegan and Sara nåede igennem denne aften, så var det i hvert fald tæt på. Selvom numrene blev leveret lige efter bogen, var det alligevel en fornøjelse at høre de fængende nye numre som ”On Directing” og ”The Ocean”, samt den mere hårdtslående ”Arrow”, live.

Sløret blev heldigvis løftet for tvillingernes identitet undervejs i koncerten, da den ene af de to keyboardspillende søstre omtalte »Sara« for publikum. Medmindre hun omtalte sig selv i tredjeperson (hvilket ville være foruroligende!), så måtte det jo betyde, at hun selv måtte være Tegan. Mysteriet var løst! Jeg var ellers begyndt at tænke, at det måske ikke gjorde så meget, hvis vi aldrig fandt ud af, hvem der var hvem, for selvom enæggede tvillinger sikkert ofte er trætte af at blive betragtet som en enhed, så er den enhed, Tegan and Sara udgør, ikke desto mindre virkelig velfungerende.

I en koncert, der ud over anekdoter og underholdende snakken med publikum ikke bød på stor variation, var søstrenes skiftende roller en variation i sig selv. De spiller begge keyboard og guitar på forskellige numre, og de skiftes også til at synge lead på hver deres numre, mens den anden søster synger kor. Deres stemmer supplerer hinanden rigtig fint med Tegans lyse og Saras mørkere toneleje. Det samme gælder for vokalerne på deres albums, men live er det endnu tydeligere, hvordan de tos stemmer komplimenterer hinanden og skaber et livligt udtryk sammen. De tre medbragte herrer på henholdsvis bas, trommer og guitar fungerede bogstavelig talt som backingband og holdt sig i baggrunden. Det var Tegan og Saras show.

Sara delvist flirtede, småskændtes og bare sludrede med en gruppe meget entusiastiske piger blandt publikum tættest på scenen. De kom med mange tilråb, måske fordi de ville modbevise Tegan, der havde kaldt europæisk publikum det rareste og det mest »well behaved«. Sara døbte flokken »Maniac City«, hvilket ikke just virkede nedslående på dem. I det hele taget formåede søstrene med et glimt i øjet at fortælle små anekdoter, diskutere med ‘Maniac City’ og takke publikum for at have fået dem fra Lille Vega, hvor de før havde spillet, og ind i »the big room« i Store Vega.

Senere gav tvillingerne igen en række ældre numre, som ”Walking with a Ghost” fra albummet So Jealous, det fine, korte nummer ”Soil, Soil” fra The Con sunget af Tegan, samt ”Nineteen”, en inderlig teenagehymne fra samme album. Slutnummeret var også fra The Con, nemlig albummets titelnummer. Det energifyldte indierock-nummer var en fin afslutning på aftenen, og efter mere end halvanden times koncert var der ikke behov for mere. Derfor var det kun passende, at Tegan og Sara ikke punkterede koncerten med en pause for at lade publikum vente på ekstranumre.

Inden de sidste toner lød, nåede Tegan dog at love, at duoen vil vende tilbage »taller and less awkward«. Uanset højde og akavethed er de talentfulde tvillinger meget velkomne tilbage i ‘the big room’!

★★★★☆☆

Deltag i debat