Koncerter

Troels Abrahamsen, 14.11.09, Lille Vega, København

Skrevet af Zenia Menzer

For meget techno og for lidt Troels. Noget, der egentlig startede meget opløftende, endte som en lidt ligegyldig præstation, og første halvdel af koncerten står som det mest mindeværdige.

Fotos: Aida Veggerby Fredsgaard, LiveShot.dk

Efter at have stået og sumpet i en halv times tid, fordi koncertens starttidspunkt var blevet rykket til 21.30, trådte hr. Abrahamsen og en musikalsk duo på scenen til stor begejstring for undertegnede samt et propfyldt Lille Vega. Der var fra starten en elektrisk stemning, og Troels Abrahamsen fik lynhurtigt charmeret sig ind på publikum, så der både var forventninger og allerede indfriede ønsker i salen.

Der blev lagt ud med “Worksong” fra hans nok mest kendte soloprojekt WHT, og efterfølgende blev bl.a. “End Scene”, “Switch It Off”, “Collider” og “I Am Not an Island” fra samme album bragt til publikum i smækre og lettere manipulerede udgaver. Det var ikke kun med til at løfte stemningen, det var faktisk også ganske fornuftige mutationer af i forvejen fabelagtige numre. Specielt var jeg meget begejstret for “Switch It Off” og “End Scene”, fordi det var numre, jeg havde glædet mig til at høre, og fordi de virkelig blev leveret med overskud og musikalsk præcision.

Efter at have været indenom WHT, blev nogle numre fra det nye, uudkomne BLCK præsenteret, efterfulgt af et skævt smil og en bemærkning om, at pladen nok var at forvente til februar. Eller marts. Eller engang når de sidste brikker er faldet på plads i puslespillet. Det var ret tydeligt, at man nok ikke skulle forvente for meget med hensyn til deadlines, men både scenens hovedperson og publikum tog det med et smil og sidstnævnte lod sig derefter underholde af de nye numre, som i dén grad pirrede nysgerrigheden.

Det var interessant at høre de nye kreationer, som blev leveret med den energi og passion, Troels Abrahamsen er kendt for at bringe. Han har en attitude og et kropssprog, der både udtrykker ømhed, sårbarhed, overlegenhed og engagement, og med en til tider manisk optræden fik han varmet Lille Vega godt og grundigt op.

Personligt var jeg ret begejstret for de nyeste numre, og det vækkede min opmærksomhed, fordi det kunne genkendes som Troels Abrahamsen, men alligevel adskilte det sig meget fra den lyd, man kender fra WHT. Lyden var en anelse mere elektronisk, og de underliggende beats var tungere, men det fungerede rigtig godt.

Noget, der i modsætning hertil ikke fungerede ordentligt for mig, var da koncerten gradvist udviklede sig mere og mere elektronisk. Koncerten lå adskillige gange lige på vippen til at kunne blive beskrevet som rave-lignende, og med den tydelige techno-påvirkning faldt Abrahamsen mere og mere i baggrunden, idet han brugte meget af koncertens sidste halvdel bag sin medbragte Mac.

Det ærgerlige er, at denne form for optræden sagtens kunne fungere i andre sammenhænge, men fordi jeg var kommet for at se og ikke mindst høre Troels Abrahamsen, var det bare ikke godt nok for mig, at hans vokal blev mere og mere udvisket. Til en fest, hvor fokus ikke i så høj grad ville været på manden på scenen, men snarere på hinanden og selve festen, kunne jeg sagtens have nydt stemningen til fulde og fyret op under den fest, som musikken i meget høj grad lagde op til. Jeg havde bare en forventning om, at der ville være mere fokus på aftenens hovedperson (og hans vokal), og det ærgrede mig især, at aftenen sluttede i ukendt terræn. At der ikke kom noget ekstranummer er til at leve med, men det virkede amputeret, at der ikke blev spillet flere velkendte numre. Jeg må ærligt indrømme, at jeg stod tilbage med en bittersød smag i munden og en lettere skuffet fornemmelse, da der fra scenekanten blev sagt “godnat og tak for i aften” efter en koncert, der endte i danceable og techno-lignende elementer.

Jeg er meget begejstret for Troels Abrahamsen og nyder altid at se ham udfolde sig på scenen, fordi han gør det med så meget følelse og sårbarhed, at det nærmer sig det hjerteskærende. Hans tekster er ransagende og rammer med en konfronterende intensitet, som han med stor indlevelse og en karismatiskt og lækker vokal videregiver ved sine koncerter. Det var desværre blot de ting, aftenen manglede noget af, og jeg gik fra Lille Vega med en følelse af ikke at have fået, hvad jeg kom efter.

★★★☆☆☆

1 kommentar

Deltag i debat