Plader

Affordable Hybrid: No Area, No Criminals

Skrevet af Lise Christensen

Affordable Hybrid leverer med deres andet album tempofyldte numre, der bevæger sig i grænselandet mellem punkrock, lo-fi rock og postpunk. Entusiasmen er glimrende, men det er også det mest bemærkelsesværdige ved pladen.

Det er to år siden, at svenske Affordable Hybrid udgav deres debutalbum, The Snake Was a Mistake. På opfølgeren, No Area, No Criminals, har de skruet tempoet endnu mere op og leverer en hektisk omgang punkrock.

Affordable Hybrids opsætning er klassisk. Et par elektriske guitarer ræser om kap med bas og trommer, mens der råbesynges med vokaler, der mere hylder tempo end skønsang. Den fremadstormende lyd lægger sig op ad inspirationer som indierockbandet Superchunk, støjpoplyden fra Archers of Loaf og Dinosaur Jr.-bassisten Lou Barlows sideprojekt, det lo-fi-inspirerede Sebadoh. Alle tre er bands, der benytter sig af et aktivt larmende guitarspil samt en engageret vokal, der halvråber teksterne ud.

Det hurtige tempo går igen i sangene, der i gennemsnit er cirka to minutter lange. Svenskerne leverer en direkte, enkel og til tider upoleret tilgang til musikken, der dog opvejes af en humoristisk omgang med teksterne og brugen af vokalerne, der veksler mellem speedråben, hvisken, lallen og andre udflugter.

Affordable Hybrid fungerer bedst på de numre, hvor musikken er mere varieret. De ensformige power-akkorder afbrydes af en anelse mere avanceret guitarspil i numre som “Ego Blues” og den halv-poppede “Hell of My Dreams”. Den muntre tone i sidstnævnte klæder umiddelbart vokalerne bedre end den til tider ganske skærende og anmassende tilgang i sange som “Jim Jones” og “Still Can’t Get Science Fiction”. Men overordnet er Affordable Hybrid bedst, når musikken er rent instrumental, og selv da er bandet ikke decideret spændende. Spændingen er heller ikke stor på tekstsiden. Åbningslinjerne »Suddenly / she spoke to me / with the loudest voice / it was twisted noise« fra “Speak to Me” er decideret tåkrummende fremført.

Bandet formår dog at sætte sig lidt i respekt ved deres alternative måde at løfte punkrockens politiske arv. I stedet for at indtage en klar anti-institutionel holdning pointerer de i stedet i deres pressemeddelelse, hvordan coveret til det nye album er lavet af genbrugspapir. Fra vredladen samfundsprotest til brugen af pæn etisk økonomi. Et ganske fint initiativ, der viser, at selv de mindste tiltag er nødvendige. Samtidig virker meddelelsen dog en anelse malplaceret, nærmest som et mini-Bono-ripoff.

Affordable Hybrid leverer fra tid til anden små musikalsk velklingende øjeblikke i form af fængende mellemstykker samt de mere melodiske numre, der fører vokalerne fra at være irriterende til at have en anelse kant. Men størstedelen af tiden er pladens største plus desværre, at numrene er hurtigt overståede. Det kan godt være, at Affordable Hybrid gavner naturen med deres omtanke for miljøet, men umiddelbart vinder musikmiljøet ikke det store ved mødet med No Area, No Criminals.

★★☆☆☆☆

Om skribenten

Lise Christensen

Konkurrenceansvarlig

lise@undertoner.dk

 

Biografi:
Min første plade var Tjajkovskijs Svanesøen. Den købte jeg som ni-årig. Det var i den periode, hvor man også skulle have en Monet-plakat i ramme. Helst en med beroligende åkander. Den klassiske musik fik tre spin, og så tænkte jeg ellers ikke videre over det, indtil jeg kom på uni. Jeg havde været en okay flittig musiklytter indtil, men nærmest med ét blev jeg involveret i et spillested, begyndte at anmelde, afholdt en festival og var da også turen omkring et pladeselskab. Alle sjove og hårde på deres egen facon. Men det mest udfordrende har nu været at skulle forholde sig til musikken på skrift. Et puslespil med umage brikker. Nu er der gået 16 år, og jeg er begyndt at høre neoklassik (foruden elektronisk minimalisme, techno, ambient, skæv pop og engelske mænd, der synger om erotik), og Lille-Lise får et mentalt skulderklap, mens interesserne strejfer hinanden på tværs af tiden.


Fem favoritalbums:
Fuck Buttons: Tarot Sport
Nils Frahm: Felt
Wild Beasts: Smother
Four Tet: Rounds
alva noto & Ryuichi Sakamoto: Insen

Skriv et svar