Plader

Alexis Gideon: Video Musics

Skrevet af Terkel Røjle

Lo-fi beats. Farverige musikvideoer. Dejlig dovent rap. Inspireret af ungarske folkehistorier og myter. Frit fortolket som fabler af Alexis Gideon. Finurligt er det, og faktisk er det også godt.

Dyret, der pryder forsiden af Alexis Gideons nye plade, Video Musics, hedder en Liophant og har et elefanthoved med løvekrop og vinger. Mange ville nok rynke øjenbrynene ved sådan et cover, men faktisk er coveret ret sigende for pladen. Inspirationerne kommer fra vidt forskellige steder, som også rækker uden for musikkens rammer, da pladen er lavet over en animeret tegnefilm, ligeledes lavet af Alexis Gideon, der også følger med pladen.

Historierne, som udfolder sig på numrene og i videoerne, er inspireret af intet mindre end ungarske folkehistorier og myter. Excentrisk? Ja! Prætentiøst? Faktisk også en smule, men ikke halvt så meget, som man kunne frygte.

Genren, som Alexis Gideon bevæger sig inden for, må nok betegnes som hiphop, dog med klare referencer til legesyge lydmagere som Animal Collective og Beck. Lo-fi beats på loop lægger grunden for de utallige små lyde, som kommer og går, dog uden at gøre lydbilledet grødet, da hele pladen er produceret med en knastør lyd. Lidt a la Kraftwerk, dog uden at komme med yderligere sammenligninger mellem de to.

Alexis Gideon rapper og synger flabet, nasalt og ligger dejlig dovent på beatet. Hele tiden er han lige ved at komme for sent ind på slaget, men når det altid på en charmerende, nonchalant måde. Man kan sammenligne hans vokal med C.V. Jørgensen, som rapper på amerikansk – hvis man da kan forestille sig det…

Uden at gå for meget ind i musikvideoerne, er musikvideoen, som pladen bygger på, ligesom musikken, meget lo-fi. Åbningsnummeret “Rock waves” lægger ud med en tegnet elefant og løve, som flyver over nogle bølger lavet af pap, der glimter i alverdens farver. Den underliggende musik består af et monotont beat, et dejlig underspillet tema, og der bliver rappet »Rock waves, endless waves rolling eternal waves.« Meget sigende.

Dette nummer bliver fulgt op af den meget stærke “Clement Mason”, som omhandler en bygningsarbejder, som forlader sin kone og sit barn og vier sit liv til at bygge et slot. Dog falder de vægge, som bygningsarbejderne har bygget i løbet af dagen, sammen ved nattetid, og væggene bygget i månelyset falder sammen ved morgengry. Sidste løsning er at bygge sig selv ind i murene og derfor dø, hvilket de gør, og slottet bliver bygget færdigt. Et dystert beat og den dybe vokal bakkes op af en stærk dukketeater-lignende video i sort-hvid. Historien bliver, på flere planer, skåret ud i pap ved hjælp af musikvideoen og spiller fint sammen med musikken, især på dette nummer.

Det mest iørefaldende nummer på den 20 minutter lange plade er “Brimstone Blaine“. Historien om rum-cowboyen (desuden vist også en haj – ligner dog mest en krokodille..) Brimstone Blaine, som er ved at tabe sin og sin ven Zuskas sjæl til to spøgelser i et spil kort. Jeg formoder, at denne sang ikke er inspireret voldsomt meget af ungarske folkehistorier eller myter. Men hvem ved? Og ja, lidt prætentiøst er det, men nummeret er dejligt simpelt opbygget – med et catchy omkvæd, sjov tekst og ligeledes sjov video, alt sammen skabt tilbagelænet og dejligt skævt.

Pladen rundes af med “Old and Gray World”, hvor den dybe vokal crooner sig igennem en eventyrlig sang om to skabninger, hvis seksuelle akt får dem til at smelte sammen til én. Fra denne skabnings mave flyder der vand ud, som dækker hele jorden med endeløst vuggende bølger. En passende afslutning på en finurlig plade.

Gideon er virkelig et finurligt bekendtskab. Og noget for sig selv. Men på trods af, at Video Musics er virkelig godt udført, så sidder man lidt med en følelse af, at pladen er mere finurlig, end den rent faktisk er en plade, man kunne forestille sig at lytte til igen og igen. Især med videoen i baghovedet. Men frisk er det med sådan en oplevelse, som Alexis Gideon kan tilbyde. Det kan man ikke tage fra ham.

★★★★☆☆

Deltag i debat