Forsiden » PladeanmeldelserAbonnĂ©r

Idlewild: Post Electric Blues

Af Signe PalsÞe | 01.12.09 | Ingen kommentarer
Idlewild: Post Electric Blues
Idlewild: Post Electric Blues (2009)
Cooking Vinyl/Bonnier Amigo
Musikalske slĂŠgtninge: R.E.M., Death Cab for Cutie, Ash
Del

Suk. En Idlewild-plade. Lige dér i min postkasse. Havde det sÄ bare vÊret miltbrand. Jeg kunne miste den? Tabe den i en rist? Nej. Det er simpel musik. Det skal overstÄs hurtigt. Som et plaster, der skal fjernes. Ritsch. Out of sight, out of mind.

Idlewild er et af de bands, mit punkhoved af en samlever ihÊrdigt forsÞger at propfodre mig med, nÄr han synes, han vil udvide min musikalske horisont. Folk, kalder han det, men jeg ved, at det ikke passer, for den genre har han aldrig stiftet bekendtskab med. For ham er folk al musik med under 150 BPM, og sÄ skal det helst vÊre kedeligt. Og kommer det fra hans hÄnd, kan jeg i Þvrigt vÊre ret sikker pÄ, at der er tale om et tidligere punkband, der har fÄet bÞrn og er blevet blÞde og er gÄet over til at spille gammelmandsrock.

Det er ogsÄ tilfÊldet med Idlewild. De har i hvert fald lagt den punk, de lagde ud med at spille for godt 10 Är siden, pÄ hylden til fordel for et mere strÞmlinet udtryk, der ville gÞre (og nok ogsÄ gÞr) sig godt pÄ amerikanske radiostationer. For det er simpelt, men det er ogsÄ melodiÞst og ofte ret fÊngende, og selvom Post Electric Blues lever op til de fleste af mine fordomme, er det faktisk en pÊn skive.

Det skyldes hovedsageligt de aktiver, bandet har i deres som regel temmelig vellykkede melodimateriale og i deres skotske rĂždder, der indimellem titter frem og sĂŠtter et fint prĂŠg pĂ„ musikken. SidstnĂŠvnte gĂžr sig nu ikke altid bemĂŠrket, da bandet oftest lyder som noget, der er plukket fra den amerikanske indierockscene. Den medrivende Ă„bner, “Younger Than America”, kunne sĂ„ledes lyde som et hurtigt Death Cab for Cutie-nummer, hvis ikke sidstnĂŠvnte band havde tendens til at synke ned i en dyb melankoli: Det er melodiĂžst og taktfast og varieret nok til at vĂŠre en rigtig fin indierockskĂŠring. Det fĂžlgende nummer, “Readers and Writers”, vinder yderligere pĂ„ at spĂŠde opskriften op med et horn- og xylofondrevet omkvĂŠd, der indlemmer en folket lyd og fĂ„r nummeret til at stikke ud blandt sine naboer, der til tider kan fremstĂ„ som vĂŠrende lidt ensidige.

For nok er Post Electric Blues oftest temmelig vellykket, hvad angÄr melodimaterialet, men sjÊldent formÄr den at gÞre opmÊrksom pÄ sig selv ved andre egenskaber end sin catchyness. NÄr der pÄ pladens sidste halvdel indgÄr en lille hÄndfuld knap sÄ interessante sangstrukturer, er der ikke meget at bide mÊrke i, og Post Electric Blues havde nok gjort sig bedre som en lidt kortere udgivelse med smÊk for skillingen hele vejen.

Ikke desto mindre kan en indierockplade vel kalde sig selv nogenlunde vellykket, nÄr den det meste ad vejen formÄr at levere gode, men simple melodier. Post Electric Blues har altsÄ levet op til sit formÄl, men det er nÊppe en udgivelse, der kommer til at stÄ som noget sÊrligt i nogen sammenhÊnge. Den har i hvert fald ikke fÄet mig til at stole pÄ min kÊrestes musikalske anbefalinger.

★★★½☆☆


Listen er automatisk genereret, sÄ vi garanterer ikke for relevansen.

Skriv en kommentar!

TilfÞj din kommentar nedenfor, eller trackback fra din egen side. Du kan ogsÄ abonnere pÄ kommentarer via RSS.

VĂŠr rar. Hold det sobert. Hold dig til emnet. Ingen spam.

Tags i kommentarer:
Du kan bruge de mest almindelige html-tags i kommentarfeltet. Eksempelvis a href, b, strong, i og cite. Links bliver dannet automatisk, sÄ bare link lÞs.

Undertoner.dk bruger Gravatars. For at fÄ din egen, globalt genkendte avatar, sÄ meld dig til hos Gravatar.