K¿b Among Relatives pŒ iTunes
Forsiden » Nyheder Abonnér

Nyt navn til Roskilde Festivalen

Af Kim Elgaard Andersen | 09.12.09 | 2 kommentarer |  Del denne side | Tags: , , , ,
På med huen, det er koldt på de tyske klubber. Foto: Goran Potkonjak

På med huen, det er koldt på de tyske klubber. Foto: Goran Potkonjak

Roskilde Festivalen leverer virkelig mange navne her et halvt år før, festivalen skal afvikles. I sidste uge blev NOFX første navn på festivalen, snart efter fulgte snart album-aktuelle The Kissaway Trail som første danske navn, og lige i hælene på det kom offentliggørelsen af C.V. Jørgensen, der ikke har været aktiv på live-scenerne i en del år efterhånden, det nyligt gendannede Dizzy Mizz Lizzy og ikke mindst de populære Muse, der med sikkerhed kan spille Orange scene op.

I dag afslører festivalen så i deres julekalender, at den tyske balkan-dj Shantel dukker op. Navnet er måske lidt ukendt for de fleste, men hvis man har en svaghed for den i disse år så populære folkemusik fra balkan-området, er der god grund til at glæde sig. Shantel startede som almindelig dj, men fandt så ud af, at publikum godt kunne lide det, når han mixede sit hjemlands toner ind i musikken. På det sidste er han også begyndt at halvrappe/synge ind over sangene, så hvis man er til en hiphop-version af Gogol Bordello, skal der i hvert fald sættes en streg i programmet her.


Læs også... Listen er automatisk genereret, så vi garanterer ikke for relevansen.

2 kommentarer »

  • Anders skrev:

    Der er kommet et navn til, som nogen måske kender ;-)

  • Kim Elgaard Andersen (author) skrev:

    Ja, det var flabet af Roskilde at offentliggøre Pavement et kvarter efter, at jeg var taget på arbejde. Det får jo lidt den her nyhed til at falde til jorden. Men nu havde vi så mange Pavement-nyheder tidligere på året, så måske har vi bare opbrugt vores kvote.

    I stedet for at ærgre os, vil vi i stedet fejre, at Pavement kommer.

Skriv en kommentar!

Tilføj din kommentar nedenfor, eller trackback fra din egen side. Du kan også abonnere på kommentarer via RSS.

Vær rar. Hold det sobert. Hold dig til emnet. Ingen spam.

Tags i kommentarer:
Du kan bruge de mest almindelige html-tags i kommentarfeltet. Eksempelvis a href, b, strong, i og cite. Links bliver dannet automatisk, så bare link løs.

Undertoner.dk bruger Gravatars. For at få din egen, globalt genkendte avatar, så meld dig til hos Gravatar.