Nyheder

Figurines og The Kissaway Trail til Pop Revo

Skrevet af Martin Thimes
Figurines gør hvad ATP tidligere har fået navne som Sufjan Stevens, Iggy & The Stooges og Spiritualized tidligere har gjort; spiller et klassisk album fra ende til anden.

Figurines gør, hvad ATP tidligere har fået navne som Sufjan Stevens, Iggy & The Stooges og Spiritualized til at gøre; spille et klassisk album fra ende til anden.

Danske Figurines er netop blevet bekræftet til Pop Revo-festivalen i Århus. Ifølge en statusopdatering på Facebook er det planen, at Figurines spiller deres andet album Skeleton fra ende til anden.

Ud over Figurines er snart albumaktuelle The Kissaway Trail også kommet på programmet til festivalen, der foregår i Århus den 31. april til den 1. maj. Odense-bandet udgiver Sleep Mountain den 1. marts og tager derefter på en kort turné i England, inden de gæster Århus.

Ingen af de to bands, der ellers hører til blandt de tungere drenge i dansk indierock, har før spillet på Århus-festivalen. Pop Revo har tidligere offentliggjort ligeledes danske The Rumour Said Fire samt Brooklyn-bandet Bear In Heaven.

Deltag i debat